23948sdkhjf

Stort pumpejob blev en succes

En stor renovering af en spildevandsledning på den gamle postterminal i København krævede en overpumpning af dimensioner

Det krævede det helt store udstyr, da virksomheden RH Pumper skulle lave den største overpumpning, man på daværende tidspunkt havde foretaget. Rekorden er dog senere blevet brudt.

Men tilbage i 2017 startede en møderække for at planlægge en overpumpning på den gamle postterminal i København.

Med på møderne var hovedentreprenøren Aarsleff, rådgiveren Cowi, HOFOR samt firmaet RH Pumper. Det blev til i alt 10 møder af slagsen, og her blev projektet lagt i faste rammer, hvor blandt andet definitionen på mængderne af vand som løber i hovedkloakken, samt krav og dokumentation til pumpetype, pumpeydelse og ledningsberegninger, altsammen blev fastlagt og gennemdiskuteret, og endte efter mere end ti møder i en godkendelse fra alle involverede parter i projektet.

- Det var en meget spændende opgave at være med til at løse. Samtidig stillede den virkeligt nogle krav til os som pumpeentreprenør, fordi vi på forhånd skulle kunne regne alt igennem, og komme med brugbare løsninger. Det havde vi selvfølgelig prøvet før, men på daværende tidspunkt ikke i helt så stor skala, siger Rasmus Hansen, der er indehaver og direktør i RH Pumper A/S, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Firmaet er i denne sammenhæng et mindre firma, men til gengæld højt specialiseret, når det kommer til løsning af avancerede pumpeopgaver. RH Pumper beskæftiger en halv snes medarbejdere.

Stor kapacitet et krav
Den samlede kapacitet var to kubikmeter/sekund men der var krav til en funktion som kunne fungere fra 500 liter/sekund og op til 2.000 liter/sekund.

RH Pumper har tilbød en kombineret løsning med elektriske pumper som kunne håndtere en tørvejrs mængde på op til 1.000 liter/sekund og motor pumper som starter op ved øget flow fra 1.000 liter/sekund til 2.000 liter/sekund.

Driftsikker model
- Denne kombination er særdeles driftssikker, støjsvag og væsentlig billigere i drift, siger Rasmus Hansen. Han fortæller videre om forløbet:

- Den 3 maj kørte vi de første Ø500 stålrør ind på pladsen som skulle anvendes til overkørsel, så lastbilerne, der skulle køre alt jord ud fra byggepladsen kunne komme sikkert over vores pumpetransmission

Efterfølgende blev der kørt 1200 meter Ø500 PE rør ind på pladsen.

RH Pumper kunne ikke lave transmission før den nye kloakledning var etableret, da den midlertidige transmission til overpumpningen skal etableres ovenpå den nye hovedkloak.

- Vi startede derfor med at samle transmissionen på midten og ud mod begge ender. Det gjorde, at vi kunne arbejde med to hold og samle hele transmissionen så overpumpningen kunne starte som planlagt, siger Rasmus Hansen

Spændende test
Mandag 13 maj blev der kørt test på pumper og SRO.

Tirsdag den 14 maj kl 12 sættes afspærringsballoner i de to Ø1250 mm hovedkloafledninger, derefter sættes sugerør på pumperne og overpumpningen er i gang.

Straks efter begyndte nedbrydning af den gamle kloakledning for at skabe plads til nyt bygværk.

Overpumpningen kørte i 16-18 dage, indtil de nye 200 tons nye, tunge rør var sat på plads, og forbundet med den nye kloakledning, der de næste 100 år skal føre spildevandet fra Frederiksberg og Valby videre mod Biofos "renseanlægget Lynetten".

RH Pumper er startet i 2006 af Rasmus Hansen. Det omtalte projekt havde en værdi for firmaet på 3,5 mio. kroner.

- Vi løser ofte opgaver, som er ret komplicerede, blandt andet fordi overpumpninger ofte foregår i et aktivt miljø, hvor daglig færdsel skal kunne finde sted samtidigt. Det samme gælder anden byggeaktivitet, og det stiller jo nogle krav til hvordan projektet indrettes, fortæller Rasmus Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.329