23948sdkhjf

Niras-chef stopper i Norge

Niras Norge skal have ny daglig leder.

Efter en årrække med lønsom vækst har Janne Aas-Jakobsen valgt at stoppe på pasoten, oplyser rådgivervirksomheden i en pressemeddelelse.

Selskabets norske gren vil dog også fremover nyde godt af Janne Aas-Jakobsen viden og kompetence, idet hun fortsætter i en rolle som strategisk rådgiver.

- Etter en fantastisk spenndende start-up-periode med mange oppkjøp og hurtig vekst er Niras Norge nå godt på vei mot 100 ansatte og er nådd til et punkt i sin utvikling, hvor jeg mener, at andre kan ta over og drive butikken videre sammen med ledelsen i Danmark, forklarer Janne Aas-Jakobsen i pressemeddelelsen.

Theis Tarp Rasmussen, der i dag er forretningschef for Infrastruktur i Norge, konstitueres som daglig leder.

Ansvaret for de norske forretningsområder fordeles således, at PA Oslo ledes af Terje Inglingstad, bærekraft ledes af Anne Glomnes Ruddi, mens Infrastruktur ledes af Theis Tarp Rasmussen, og Region Stavanger ledes af Tom Stian Høiland.

Niras Norges vækstambitioner er uændrede, og man vil hurtigst muligt finde en person til at sikre denne udvikling, skriver rådgiverselskabet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156