23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Når tillid er godt men kontrol er bedre

Skattestyrelsen, som i de senere år har haft den ene møgsag efter den anden, er endnu engang i søgelyset. Styrelsen har slækket på skattekontrollen af virksomhederne i 2018, hvor 2,4 pct. af alle danske virksomheder er blevet tjekket. Det er 1.800 virksomheder færre end i 2017.

En ny opgørelse fra Skatteministeriet viser samtidig, at selvom der i 2018 blev tjekket færre virksomheder, så har Skats kontrolfolk afsløret mere snyd og fået flere penge i kassen. Faktisk afslørede skattefolkene snyd og svindel for i alt 5,4 mia. kr. i 2018 og det er en halv milliard mere end i 2017 på trods af 1.800 færre besøg.

Nu skal man være varsom med at tegne et billede af en virksomhedskultur, hvor snyd og svindel er i fremgang. Når det er sagt, så gælder det vel netop for Skattestyrelsens folk at have en sund skepsis med udgangspunkt i, at tillid er godt, men at kontrol er bedre.

Det, der især nager, når man ved, at Skattestyrelsen kan kradse 5,4 mia. kr. sammen ved at kontrollere 2,4 pct. af virksomhederne er selvfølgelig, at der blandt de resterende 97,6 pct. også er nogle der snyder i skat.

Det værste er dog nok, at de virksomheder der snyder og ikke bliver opdaget, måske får en konkurrencefordel, som sætter hæderlige virksomheder under pres.

Derfor skal politikerne naturligvis sørge for, at Skattestyrelsen øger kontrollen.

Men en vigtig forudsætning er, at det sker uden at øge de administrative byrder for virksomhederne.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127