23948sdkhjf

Transportrør til cement påkørt - risiko for nedstyrtning

En lastbil har på Rørdalsvej i Aalborg påkørt en omkring 20 meter lang betonbjælke, der bærer transportrør til cement over Rørdalsvej udfor nummer 44, hvor Aalborg Portland har adresse. Uheldet skete kort efter klokken 12 fredag middag.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Vejen er helt spærret lige nu, og der er etableret omkørsel på stedet.

Politiet forudser i tweetet, at reparationen af transportrøret kommer til at tage nogen tid.

Ifølge et nyt tweet fra Nordjyllands Politi har betonoverføringen løsnet sig i den ene ende, og der er fare for, at den styrter ned.

Rørene ovenpå betonbjælken bruges til at transportere cement i.

Nordjyllands Beredskab er til stede sammen med politiets indsatsleder og vurderer, hvad der skal iværksættes i sagen.

Ingen er ifølge politiet kommet til skade ved uheldet.

Opdateres...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126