23948sdkhjf

Lokal entreprenør vinder Aarhus Vands nye domicil

Raundahl & Moesby har netop skrevet kontrakt om totalentreprisen med Aarhus Vand om et nyt hovedkontor. Det oplyser entreprenørvirksomheden fra Aarhus i en pressemeddelelse. 

Der er tale om et projekt på samlet 10.000 kvm fordelt på administration samt service- og produktionsarealer. 

Aarhus Vand har købt en 37.000 kvm stor grund i den sydlige del af byen, hvor selskabet vil samle sine nuværende lokationer i et nyt stort og moderne domicil, der skal huse samtlige 235 medarbejdere. 

Ifølge adm. direktør i Raundahl og Moesby, Carsten Raundahl, gennemføres totalentreprisen i partnering, hvor huset skal skabes i fælles samarbejde med Aarhus Vand fra første idéskitse til endelig ibrugtagning. 

Raundahl og Moesby har rådgiverteamet bestående af arkitektfirmaet Cebra og Niras med på opgaven. Begge har entreprenøren tidligere med stor succes arbejdet sammen med på andre opgaver.

 

Aarhus Vand har Erik Arkitekter med som bygherrerådgiver.

 

Arbejder videre med en lokalplan
Grunden er placeret i et helt nyt innovationsdistrikt, hvor Aarhus Vand sammen med Aarhus Kommune vil bane vejen for etablering af en national vandklynge med virksomheder, startups og forsknings- og vidensinstitutioner inden for dansk vandteknologi i Aarhus. 

Endnu er der kun for en del af området udarbejdet lokalplan. Aarhus Vand skal derfor sammen med Aarhus Kommunes planafdeling, C. F. Møller samt Raundahl & Moesby udarbejde en lokalplan for området, hvor den købte grund ligger. 

Aarhus Vands nye domicil forventes at være klar til indflytning til udgangen af 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157