Udsigt til et grønt og spændende år
Der er ingen tvivl om, at debatten om klima og bæredygtighed kommer til at dominere det nye år, som vi netop har taget hul på. Men det er ikke nok at debattere, nu skal der handling til. Den klimalov, som statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale kaldte for den mest ambitiøse i Danmark nogensinde, kommer til at stille krav til langt de fleste virksomheder i bygge- og anlægsbranchen uanset størrelse og beliggenhed.
De grønne opgaver står i kø
Der er rigtig god mening i at give bygge- og anlægsbranchen en central rolle i kampen for et bedre klima. Det skylder vi miljøet og de kommende generationer. Alene energirenovering af bygninger og boliger kan spare den grønne omstilling for mellem 120 og 160 milliarder kr. de næste 30 år. Byggeaffald og materialer fra udtjente bygninger skal genanvendes. Der skal bygges bæredygtigt og forskes i nye måder at bygge på. CO2-udledningen fra produktion af byggematerialer skal ned. Maskiner og materiel på byggepladserne skal være CO2-neutrale, og kyster og byer skal skærmes mod voldsomt vejr og oversvømmelser. Der nok at tage fat på.
I øjeblikket arbejder vi tæt sammen med blandt andet Dansk Industri, Tekniq Arbejdsgiverne, FRI, Danske Arkitektvirksomheder, BAT Kartellet og SMVdanmark på højtryk i Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg, som om to måneder skal komme med konkrete forslag til en national klimahandlingsplan.
Planen skal vedtages i Folketinget og realisere ambitionen om at bringe Danmarks udledning af klimagasser ned med 70 procent i løbet af de næste ti år. Og lad mig slå fast med sømpistol. Der er ingen tvivl om, at bygge- og anlægsbranchen skal være en del af løsningen.
Vi har brug for Arne, hvis han kan
At den grønne omstilling vil komme til at betyde nye og formentlig også anderledes job i branchen, er der ingen tvivl om. Men efter seks års fremgang er der alligevel udsigt til faldende aktivitet i år. I Dansk Byggeris konjunkturanalyse venter vi et dyk i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen på 1.000 medarbejdere i år, især inden for nybyggeri og anlæg. En blød landing, hvis prognoserne holder stik.
Udviklingen betyder, at vi stadig vil have brug for dygtige og kompetente medarbejdere, udenlandske såvel som danske. Og at vi også har brug for de ældre medarbejdere, som i højere grad vælger at blive på arbejdsmarkedet.
Vi er helt enige med statsministeren i, at medarbejdere, der "har knoklet så meget, at kroppen ikke kan blive ved", som hun udtrykte det i sin nytårstale, selvfølgelig ikke skal tvinges til at blive på arbejdsmarkedet. De skal hjælpes, og det bliver de også af den nye forbedrede ordning om seniorpension, der lige er trådt i kraft 1. januar.
Det er vigtigt at huske på, at Danmark er et rigt land med et velfærdssystem, som andre misunder os, netop fordi det er bygget på reformer lavet af fremsynede politikere fra begge fløje gennem årene. At lukke ned for reformer og indføre nye rettigheder til store grupper i vores samfund, er derfor ikke vejen frem. Arne og hans kone skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de er nedslidte efter et langt arbejdsliv. Men hvis de er friske og kan bidrage nogle år mere, ja så har vi brug for dem.
Flere gode initiativer
Danmark fik en ny regering i år. En ren socialdemokratisk regering, som blev udvidet med en boligminister. Det fokus, Kaare Dybvad Bek har sat på både boligforhold, balancen mellem land og by og boligernes klimabelastning, er godt for branchen. For vi har behov for den politiske bevågenhed, en dedikeret og indsigtsfuld minister kan give.
Man skal dog passes på ikke at falde i den fælde at stirre sig blind på enkeltfirmaers opførsel og lade lovgivningen styre af det. Her tænker jeg på problemerne i forbindelse med Blackstones ageren på det københavnske boligmarked og ministerens forslag til indgreb. Det risikerer at hæmme nødvendige renoveringer af lejeboligerne og ramme helt almindelige lønmodtageres pensionsopsparinger, fordi værdien af pensionskassernes ejendomme falder.
Socialdemokratiet stod heldigvis fast i efterårets finanslovsforhandlinger og bevarede håndværkerfradraget. Det er vi rigtig glade for, først og fremmest fordi det er et godt og effektivt værn mod sort arbejde og en hjælp til danskere, der har planer om at energirenovere deres bolig til næste år.
Men også hår i suppen
Til gengæld er stigende skatter og afgifter, herunder tredoblingen af arveafgiften, som rammer private virksomheder, der står foran et generationsskifte, rigtig dårligt nyt for erhvervslivet. Og så venter vi stadig på en investeringsplan for infrastruktur, som er udskudt til foråret. Ikke nok med at trafikanter i både biler og tog over hele landet nu kan se frem til endnu mere trængsel i endnu længere tid. Det er også gift for de af landets anlægsentreprenører, der oplever stilstand på store dele af markedet, og som kan blive nødt til at afskedige dygtige og erfarne medarbejdere i det nye år.
Et forår i overenskomstforhandlingens tegn
At de mere usikre økonomiske udsigter bør ligge i baghovedet, når overenskomstforhandlingerne for alvor går i gang til januar, er der ingen tvivl om. Men det ser udfordrende ud, for der er igen skabt store forventninger hos lønmodtagerne. De bliver svære at indfri, især i en økonomi hvor tempoet går ned, og hvor uroen ude i verden med udsigt til Brexit, uro i verdenshandelen og dårligere konjunkturer i Tyskland og andre steder er med til at skabe endnu mere usikkerhed.
Artiklen er en del af temaet Debat.
