23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Det er jer, der bygger Danmark

Må det være mig tilladt at erklære, at bygge- og anlægsbranchen har ret og pligt til at være stolt.

For når man ser ned over listen over de største afsluttede projekter i 2019, så står en ting lysende klart.

Og det er, at det er bygge- og anlægsbranchen, der bygger Danmark op.

Sådan har det altid været.

Men hold da op, der sker ting og sager:

I har færdiggjort en ny cityring, der binder København langt bedre sammen.

Vi har som land fået en ny fløj på Rigshospitalet, et nyt kraftvarmeværk (HØK Energivej) og en ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord. Som i parentes bemærket ikke bruges så meget, som den bør, men det er jo en politisk beslutning med brugerbetaling.

Vi har set spritnye ungdomsboliger på Nørrebro taget i brug i et byggeri, der har stået på siden 2016. Og så videre og videre.

Så... årsskiftet 2020 er ikke kun larmende nytårsraketter og anskudte brandmænd.

Det er også en anledning til at gøre status og se tilbage på et år og et årti, der gav store opgaver og penge.

Måske tiden også er til at kigge frem og tage et nyt skridt på vejen til den magiske 5 pct. margin. Så indtjeningen ikke kun ruller i lommen på investorer, der ofte sidder langt fra Danmark. Men også i lommerne på de virksomheder, der bygger Danmark op.Tak for det.

Godt nytår.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11