Nyt om navne
Outrup Vinduer & Døre
Jan Smedemark, civilingeniør, er ansat i en nyoprettet stilling som trainee hos Outrup Vinduer & Døre. I stillingen, der er virksomhedens udgave af et graduateforløb, skal han assistere Outrups adm. direktør og arbejde med forretningsudvikling, analyse og rapportering samt videreudvikling af Outrups digitale strategi.
Jan er nyuddannet civilingeniør i virksomhedssystemer fra Aalborg Universitet og har gennem sin studietid arbejdet med procesoptimering og produktionsudvikling hos blandt andre fødevareforarbejdningsvirksomheden Marel.
Murermester Jørn Rasmussen Køge
Ulla Margrethe Fabricius Ekenberg er udnævnt til bestyrelsesformand hos Murermester Jørn Rasmussen Køge A/S (kilde: CVR).
Skako Concrete
Steffen Kremmer er indtrådt som administrerende direktør hos Skako Concrete A/S i stedet for Søren Frede Pedersen (kilde: CVR).