23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Hune og Elkjær, Molio,Anchers Gulvservice, Assa Abloy Danmark og Dyfa

Hune og Elkjær
Carsten Røgen Thor, bygningskonstruktør, er ansat hos Arkitektfirma A/S Hune & Elkjær i Aarhus.

Molio
Hans Christian Bjørnstad, 49 år, er tiltrådt som marketing automation specialist i Molio - Byggeriets Videnscenter. Hans Christian har en uddannelse som datamatiker, og har tidligere fungeret som teknisk arkitekt og udvikler hos Wunderman og CRM-specialist hos Egmont Publishing. Senest har han været ansvarlig for marketing automation hos Unity Technologies. Hos Molio får Hans Christian blandt andet ansvar for virksomhedens marketing automation, data management og business intelligence.

Morten Steen, 35 år, er tiltrådt som kommunikationskonsulent i Molio - Byggeriets Videnscenter. Morten har en cand.merc. i strategi, organisation og ledelse, som han gennem sine ansættelser har kombineret med en stor viden inden for kommunikationsområdet. Morten har blandt andet fungeret som kommunikationskonsulent i Værdibyg og SustainSolutions, lige som han har bedrevet en del frivilligt arbejde inden for grøn omstilling.

I sin nye stilling kommer Morten blandt andet til at arbejde med strategisk kommunikation, marketingskampagner, nyhedsbreve og sociale medier.

Anchers Gulvservice
Henrik Ancher er indtrådt som bestyrelsesformand hos Anchers Gulvservice ApS og AG Trægulv ApS. Samtidig er Jesper Riis Kjærsgaard, Jens Christian Milo, Mark Rørbye Tunow og Carsten Vilhelmsen indtrådt i bestyrelsen (kilde: CVR).

Assa Abloy Danmark
Martin Moll Cronwald er indtrådt som administrerende direktør og i bestyrelsen hos Assa Abloy Danmark A/S og Assa Abloy Opening Solutions Denmark A/S i stedet for Michael Erik Friis (kilde: CVR).

Dyfa
Trine Sørensen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Dyfa A/S. Samtidig er Christine Væver Søndergaard udtrådt af direktionen (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131