23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Cowi, ABC Pavilloner, Sweco, Deas, Troldtekt og Glaseksperten

Cowi
Jens Henrik Sørensen, landinspektør, er ansat som leder af en ny afdeling for Areal og Rettigheder hos Cowi i Aalborg. Den nye enhed bliver en del af Cowis eksisterende afdeling for Areal og Rettigheder med kontorer over hele landet, der løser opgaver for kommuner, forsyningsselskaber, infrastrukturejere og private kunder.

Jens kommer fra en stilling som markedsdirektør i Landinspektørfirmaet Geopartner.

ABC Pavilloner
René Thorngaard, 28 år, er netop tiltrådt som autoriseret el-installatør hos ABC Pavilloner i Engesvang, der er specialister i at producere præfabrikeret byggeri.

Renés primære arbejdsopgaver bliver mandskabsstyring og arbejdsledelse samt prisberegning i forbindelse med entrepriser. Herudover skal får han ansvar for kvalitetssikring, indkøb og styring af materialer.

René færdiggjorde sin uddannelse som installatør fra Erhvervsakademi Dania i Randers i 2019. Tidligere har han taget en ungdomsuddannelse på HTX i Randers, hvorefter han læste videre som elektriker hos FA-EL.

Sweco
Tanni Friis Hesselberg, 32 år, er ansat som projektleder i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Tanni er uddannet bygningskonstruktør og skal arbejde på projekter for naturgasforsyningen, Evida, som blandt andet omfatter planlægning, projektering, ledningskoordinering og tilsyn. Herudover skal Tanni også arbejde med fjernvarmeprojekter.

Tanni kommer fra en stilling som projektleder hos Evida, hvor hun arbejdede inden for det samme felt

Deas
Hans Skovaa, 44 år, er ansat som afdelingschef i ejendomsforvaltningsselskabet Deas’ afdeling for center management.

Hans kommer fra en stilling som udviklingschef hos Agat Ejendomme (det tidl. TK Development), hvor han har været siden 2004.

Troldtekt 
Ole Tønning Villumsen, 52 år, er ansat hos Troldtekt som salgschef med ansvar for det danske marked.

Ole er uddannet bygningskonstruktør og har suppleret med uddannelser inden for salg, organisationsudvikling, coaching og ledelse. Han kommer fra en stilling som country manager hos Tata Steel, og har erfaring fra blandt andre Suntex, Inbogulve, Velfac og det daværende Lauge Juul’s Tegnestue.

Glaseksperten
Keld Olesen, 47 år, er ansat som salgskonsulent hos Glaseksperten Vinduer og Døre i Hjørring.

Her er hans primært opgave at servicere kunder i primært det øst- og sydjyske område.

Keld kommer senest fra en stilling som projektsalg- og rådgivningschef hos Kastrup Vinduet og har derudover 16 års erfaring med salg og projektudvikling fra tidligere ansættelser hos blandt andre Optimera og STM Vinduer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142