23948sdkhjf

Nana er rollemodel for andre kvinder: Vinder Arkils Hæderspris

Det lange hår svajede i takt til klapsalverne, da Nana Holm Kristiansen på Building Green i Forum i København går aftes gik på podiet for at modtage Arkils Hæderspris. Prisen gives hvert efterår til en kvinde, der er en stærk rollemodel for at få flere kvinder til at vælge uddannelse og job i bygge- og anlægsbranchen.

Nana Holm Kristiansen er uddannet kloakmester og struktør og underviser på struktøruddannelserne på Learnmark Horsens. Her introducerer og inspirerer hun elever på grundforløb 1, som endnu ikke har valgt uddannelsesretning, til branchen gennem projektforløb og valgfag. Hun underviser også elever, som er i gang med deres uddannelse til enten anlægs- eller bygningsstruktør.

Siden Nana Holm Kristiansen i 2018 tiltrådte som faglærer på struktøruddannelsen på Learnmark Horsens, er antallet af elever, der vælger struktørvejen næsten fordoblet. Samtidig er antallet af kvindelige struktørelever steget fra en til hele seks.

Stort skulderklap
Efter prisuddelingen blev Nana Holm Kristiansen hyldet af en af sine kolleger fra struktørafdelingen, afdelingschefen på Learnmark Tech og skolens direktør.

- Jeg er meget overrasket over, at jeg har vundet prisen. Det er fedt, og jeg er helt rørt. Det er et stort skulderklap fra mine kolleger og ledere, at de har indstillet mig. Jeg havde ikke vundet prisen, hvis det ikke havde været for mine seje kolleger - vi er et godt team, vi fungerer godt sammen og vil det samme. Jeg arbejder med verdens fedeste fag, og jeg vil jeg gerne vise de unge, at man som struktør kan løse mange forskellige opgaver, at det er et job, hvor man både skal bruge hænder og hoved, og hvor vi gør noget for miljøet, fortalte en glad prisvinder, umiddelbart efter hun var blevet hyldet.
Ud over hæderen modtog Nana Holm Kristiansen også 25.000 kroner.

Stiller tydelige krav
Det var en stolt Niels Yde, direktør på Learnmark Horsens, der efter prisuddelingen lykønskede skolens prisvinder.

- Hvis der skal flere kvinder i bygge- og anlægsbranchen, er der brug for positive rollemodeller. Jeg er glad for, at vi på Learnmark Horsens har en særdeles stærk rollemodel i Nana, og hun fortjener bestemt at vinde prisen. Hun er nærværende i forhold til eleverne og stiller tydelige faglige krav til dem. På den måde åbner hun branchen for eleverne og inspirerer og motiverer elever, der egentlig ikke umiddelbart havde set en fremtid i struktørfaget, til at søge i den retning, fortæller Niels Yde.

Nana Holm Kristiansens kolleger har været med til at skrive indstillingen til Arkils Hæderspris. I den skriver de blandt andet:

”Nana er en god repræsentant for struktørfaget, som ikke kræver store overarme, men mere omtanke og god tilrettelæggelse af arbejdet. I tidligere job har hun været sjakbajs, og hun har ad den vej opnået respekt for sin person, som en professionel, dygtig og pålidelig kollega. Hun er god til at skabe sammenhold, og man er ikke tvivl om, hvor hun står, for hun har en dejlig direkte tale – hun er en smilende og venlig, men bestemt dame.”

Nana Holm Kristiansen var en ud af tre udvalgte nominerede til Arkils Hæderspris. De to øvrige nominerede var struktør og kloakmester Marie Lund, der som den første kvinde bestrider en formandsstilling hos CG Jensen, og netværket Kvinde, Håndværker, Krop og Faglighed, der gennem mere end 25 år har støttet kvinder i bygge- og anlægsbranchen på tværs af fag og arbejdspladser.

Om Arkils Hæderspris
Arkils Hæderspris blev indstiftet i foråret 2019 med det formål at skabe fokus på kvinder i bygge- og anlægsbranchen – og ikke mindst på den opgave, branchen har i forhold til at få højnet andelen af kvinder i faget.

Arkils Hæderspris består af to priser, som har til formål at hædre personer, som gør en særlig indsats for at tiltrække kvinder til bygge- og anlægsbranchen. Elevprisen uddeles til en elev på en af Byggeriets Uddannelser, og indsatsprisen uddeles til en person eller organisation. Elevprisen blev uddelt i foråret og gik til vandt murerelev Freja Lee Pedersen fra Techcollege i Aalborg.

Både de nominerede og vinderen udvælges af priskomitéen for Arkils Hæderspris, der består af både unge ogerfarne kvindelige forbilleder. I 2019 udgøres priskomitéens medlemmer af malermester Helle Johannesen, direktør for GROES og Divérs Nina Groes, direktør for Novo Nordisk Fondens LIFE-læringscenter Christine Antorini og Christina Hvid, administrerende direktør for Molio – Byggeriets Videnscenter. Formandsskabet bliver varetaget af Arkil-familien.

Kilde: Arkil.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106