23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Kjelkvist, Outline Vinduer og Intego

Kjelkvist
Bo Kjelkvist, grundlægger og direktør for entreprenørfirmaet Kjelkvist A/S i Tønder, fylder 50 år i morgen, 1. november.

I 1994 startede Bo som selvstændig entreprenør og kloakmester efter at have arbejdet på Schackenborg Gods. I 2008 fusionerede Bo sin virksomhed med Poul Erik Lorenzens gartnervirksomhed og med Gert Nissen til Kjelkvist A/S.

Outline Vinduer
Claus Petersen Koch, salgschef, kan i morgen, 1. november fejre 15 års-jubilæum hos Outline Vinduer.

Claus er oprindeligt uddannet butiksassistent og blev siden ansat som bestyrerassistent hos supermarkedet Irma, hvor han igennem otte år var ansat i en ledende stilling. Herefter fortsatte han karrieren som salgskonsulent hos bryggeriet Tuborg (senere Carlsberg) med ansvar for salg af drikkevarer til hele Midt- og Sydsjælland samt Lolland-Falster. Claus blev hos Carlsberg i cirka 10 år, hvorefter han i en kort periode var ansat som salgskonsulent hos Storke Vinduer. Herefter blev han opfordret til at søge stillingen som salgschef i Outline Vinduer.

Intego
Dan Kim Haudrum, 53 år, kan i morgen, 1. november fejre 25-års jubilæum hos Integos afdeling i Aarhus.

Dan har arbejdet som elektriker siden 1994 og har i årenes løb været en del ved Affald Varme Aarhus (AVA), hvor han trives med selvstændigheden og det velkendte arbejde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109