23948sdkhjf

Slut med forladte bygninger – ISS’ hovedkvarter bliver boliger og byrum

Der er store planer for området ved ISS’ gamle hovedkvarter på på hjørnet af Møntmestervej og Peter Ipsens Allé i København. 

Ejendomsudvikleren Calum vil puste nyt liv i grunden med familieboliger, daginstitution samt værksteder og småerhverv. Og nu har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns kommune godkendt et forslag til ændring af lokalplan, der muliggør projektet. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Ejendomsudvikleren Calum er bygherre. Grunden er 15.000 kvm, og med en bebyggelsesprocent på 110 pct har Calum byggerettigheder til i alt 16.500 kvm. Her er 6.000 kvm erhverv og 10.500 kvm boliger, svarende til cirka 120 boliger, der forventes at blive opført over en 4-årig periode.  

Det er tegnestuen Werk, som har udarbejdet lokalplanen for bygherren Calum, og We Do Democracy har stået bag en samlet strategi for udvikling af fællesskaber, lokal forankring og byliv i midlertidighedsfasen.  

Vil holde fast i områdets særlige karakter
I det nye byggeri vil man åbne det i dag lukkede område op med en række stier til gennemgang. Man har dertil besluttet at begrønne området med 43 nye træer, grønne omgivelser langs vejene og åbne pladser. Det skal sammen med bevaringen af to værksteder fra henholdsvis 1918 og 1923 give en bedre hverdag i byrummet og sikre områdets særlige stemning 

Undervejs i den politiske behandling af planerne har der ifølge kommunen været stort fokus på de lokale ønsker til området. Politisk er der blandt andet sikret, at der bliver syv indgange til området og en række forskellige stier, i stedet for de to indgange til området, der var lagt på til fra start. Desuden har det været et krav, at der blev værnet kulturhistorien i området. Det har givet udslag i lokalplanforslagets variation i materialer, forskellige bygningshøjder og opholdsarealer på tage med småbygninger.  

Grunden er 15.000 kvm, og med en bebyggelsesprocent på 110 pct har Calum byggerettigheder til i alt 16.500 kvm. Her er 6.000 kvm erhverv og 10.500 kvm boliger, svarende til cirka 120 boliger, der forventes at blive opført over en 4-årig periode.  

Første spadestik forventes at blive taget sidst i 2020. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13