Danske Landskabsarkitekters formand, Susanne Renée Grunkin, oplever, at landskabsarkitekterne går fra at være underrådgivere til totalrådgivere. (Arkivfoto: Henriette Dan Bonde)

Af Susanne Renée Grunkin, fmd. for Danske Landskabsarkitekter 25. oktober 2019 00:05

Byggebranchens dagsorden er rykket udenfor. Man kan jo eksempelvis ikke bygge klima- og biodiversitetskrisen væk. Man mærker det i øget grad i og omkring de større byer. Måske i mindre grad i de øvrige byer, endnu. Til gengæld oplever landskabsarkitekter en tendens, der gælder hele landet, nemlig at deres rolle er under forandring.

Fra at have været underrådgivere til arkitekterne, har der de seneste 10-12 år været flere byrums- og landskabsprojekter, hvor totalrådgiverrollen bliver varetaget af landskabsarkitekten.

Det kan Michael Finke, landskabsarkitekt mdl og ejer af den fynske tegnestue LAND+ bekræfte. Her har man erfaret, hvordan kompetencer som projektledelse og projekteringsledelse er efterspurgte - og hvordan totalrådgiverrollen bedre kan fasteholde det grønne fokus, så det ikke bliver sparet væk på samme måde, som det sker mange steder.

I København oplever Peter Juhl, landskabsarkitekt mdl og ejer af tegnestuen Opland tilsvarende, at rollen som totalrådgiver ikke sjældent er en del af aftalen.

I hovedstadsområdet handler det i særlig grad om, at håndtering af regnvand bliver løst over jorden og ikke i rør i undergrunden.

Det kan være krav skrevet ind i en lokalplan eller ganske enkelt et krav fra en privat bygherre, der vil spare tilslutningsbidraget. Uanset bevæggrunden er pengene kommet op af jorden.

Det kan også umiddelbart være en økonomisk fordel for bygherre, at løsningerne fastholdes i et helhedsorienteret koncept. Det giver afledte effekter, som mere blåt/grønt til at forbedre mikroklimaet i udemiljøerne, og mere biodiversitet.

På den måde forskyder rollerne sig, med forskydning af projekternes formål og med forskydningen af pengene.

Landskabsarkitektens nye centrale rolle ser man også i det offentlige, hvor man ser nye tendenser i Norden:

Mens Danmark har syv kommuner ud af 98 med en egentlig stadsarkitekt, har man i Sverige, med ansættelsen af landets første rigsarkitekt, landskabsarkitekt Helena Bjarnegård, sendt et tydeligt signal om et nyt fokus.

En stor og kompleks opgave, hun skal løse, er at støtte kommunerne i spørgsmål om, hvordan arkitektur, form og design kan påvirke menneskers hverdag.

Tendensen med landskabarkitekter, der spiller en ledende rolle, ser man også i resten af verden. For en måned siden mødtes International Federation of Landscape Achitects i Oslo, hvor 77 nationer var med. Præsidenten er fra Australien og der, som i alle de øvrige lande, taler man også om, hvordan landskabsarkitekter træder ind i ledende roller. Præsidentens afslutningstale ved mødet understregede denne tendens:

" ...landscape architects have all the skills, beliefs and passion to not only make a difference but to be the leaders in land management and city making".

Det grønne miljø i byerne har ikke alene en positiv effekt i forhold til klima- og biodiversitetskrisen.

Grønne byrum og udemiljøer har også positive effekter på borgernes sundhed, deres muligheder for socialt liv og fællesskab. Ligesom det har effekt på ejendomspriser, da der ofte følger herlighedsværdier med det grønne.

Artiklen er en del af temaet arkbyg.