23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Konstruktørforeningen, Condair A/S, Ase og Bang & Beenfeldt

Konstruktørforeningen
Bygningskonstruktør Steffen Strauss Lund fra Professionsskolen UCN i Aalborg bliver modtager af Konstruktørernes Dimittendpris 2019.

Han får prisen, fordi han i sit bachelorprojekt demonstrerer bygningskonstruktørens kernekompetencer og har en stor forståelse for byggeriets processer og optimering heraf. Desuden har han fokus på bæredygtighed og byggeriets nye aftalegrundlag.

Projektet "Strandkanten i Sæby" går ud på at opføre 10 blokke i tre etager med kælder og 80 lejligheder fordelt på 2-, 3- og 4-værelselseslejligheder.

Byggeriet skal opføres som et bæredygtigt DGNB-certificeret byggeri - hvilket blandt andet betyder, at det primært skal opføres i træ.

Endvidere har Steffen Strauss Lund ved at bruge de nye aftalevilkår for bygge- og anlægsbranchen, for eksempel AB18, sat fokus på at involvere entreprenøren allerede i projekteringsfasen.

I alt var 13 dimittender fra otte uddannelsessteder på henholdsvis vinterafgangsholdet og sommerafgangsholdet indstillet til Konstruktørernes Dimittendpris 2019, der er indstiftet af Konstruktørforeningen (KF) og består af 10.000 kr. og et års gratis medlemskab af KF.

Condair A/S
Pr. 1/9 har Condair A/S ansat Henrik Nørgaard som HVAC-sælger for det danske marked.

Henrik Nørgaard kommer fra en stilling hos EL:Con og har over 14 års erfaring fra HVAC-branchen, hvor han primært har arbejdet med bygningsautomatik, dataopsamling, integration og styring af bygninger i alle størrelser.

Han har haft fokus på energioptimeret indeklima, der opfylder brugernes behov.

Ase
Juridisk rådgiver hos a-kassen Ase Ane Buch Poulsen, fylder 40 år i morgen onsdag den 16. oktober.

Ane Buch Poulsen er jurist, uddannet fra Aarhus Universitet i 2007 og har blandt andet en baggrund som advokat specialiseret inden for arbejds- og ansættelsesret.

Efter en årrække i advokat- og organisationsbranchen kom hun i 2016 til Ase Lønmodtager i Kolding.

For Ane Buch Poulsen er høj faglighed, nye udfordringer og muligheden for at hjælpe mennesker i svære livssituationer, som eksempelvis en opsigelse, afgørende.

Hun har løbende videreuddannet sig inden for sit speciale blandt andet på CBS og Københavns Universitet.

Bang & Beenfeldt
Jeppe Blohm Nielsen, projektchef og bygherrerådgiver hos Bang & Beenfeldt.

Han har tidligere været ansat som afdelingschef, markedschef og senest som tegnestueleder hos Skala arkitekter.

Jeppe Blohm Nielsen er uddannet bygningskonstruktør og murer. Forrige år blev han færdig med sin HD på CBS, og til maj næste år afslutter han sin HD(O) (HD i Organisation og Ledelse, red.). Drivkraften i Jeppes arbejde er netop strategi og udvikling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.872