23948sdkhjf

Furesø sender børnehavebørn på officersskole

En tidligere militærbygning på Flyvestation Værløse, Officersskolen i Sydlejren, bliver bygget om til et moderne børnehus til 150 vuggestue- og børnehavebørn. 

Den 26. september vil fremmødte børn vil odtage skovle og få lov til at grave, når totalentreprenøren, Jorton, tager første spadestik sammen med blandt andet Furesøs borgmester, Ole Bondo Christesen. 

- Dette byggeri er første kommunale bygning og afgørende for at omdanne Flyvestationen til et boligområde. Jeg er sikker på, at børnehuset bliver et centralt samlingspunkt i Jonstrup, siger borgmesteren i en pressemeddelelse fra Furesø kommune. 

Tag over hovedet til 150 børn
Ud over Jorton er opgaven med at indrette Jonstrups nye børnehus, som har arbejdstitlen ’Børnehus i Lunden’, lagt i hænderne på et team med Rubow Arkitekter, Orbicon og Center for Bygningsbevaring.
 

Den nye integrerede institution på cirka 1.260 kvm kommer til at rumme fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Bygningens to etager bliver bundet sammen af et fællesrum, husets hjerte. Grupperummene er indrettet, så de kan bruges af både vuggestuebørn og børnehavebørn.

Samlet er der plads til i alt 150 børn, og børnehuset kan opdeles i mindre enheder. Projektet tager desuden hensyn til tilgængelighed, så små og bløde trafikanter kan komme sikkert frem.  

Bæredygtighed og bevaringsværidighed giver udfordringer 
Bygningen skal leve op til kommunens klima- og miljømål og vil få en DGNB-certificering, der dokumenterer, at der er tænkt i bæredygtighed både ved at genanvende mursten og andre materialer og ved at være ombygget med drifts- og vedligeholdelsesvenlige materialet. 

Da Officersskolen er et bevaringsværdigt byggeri, må der fx ikke ændres på facadens udtryk. Og bevaringsværdigheden har også gjort det nødvendigt med kreativitet for at sikre en DGNB-certificering. 

- Vi kan jo ikke bare plastre taget til med solpaneler og solafskærmning for at få flere point i forhold til Energi- og DGNB-regnskabet. Men vi har eksempelvis kunnet genbruge gamle mursten fra en tilbygning, der desværre måtte rives ned. Det bevarer bygningens udtryk, det sparer fysiske ressourcer, og så ser det bare smukt ud, når gamle mursten genbruges. Man bevarer bygningens historik og sjæl, forklarede projekteringsleder Esben Pilegaard fra Jorton i forbindelse med, at selskabet i maj vandt totalentreprisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11