23948sdkhjf

3.200 pæle i jorden under 65.000 kvm Aarhus-byggeri

Nu overtager NCC stafetten og skal levere det færdige byggeri i forsommeren 2022

Startskuddet til næste etape af det kommende Nicolinehus på Aarhus Ø lød onsdag, da den første af 3.200 pæle blev rammet i jorden. 

Foruden boliger og liberalt erhverv bringer byggeriet også Føtex, en markedshal og specialbutikker til den spirende bydel. 

Det var bygherren Bricks, der havde valgt anledningen til at invitere - først alle involverede partnere og senere alle interesserede borgere - til ’pæleramning’. Dermed blev milepælen for det afsluttede arbejde med byggegruben markeret og salg af ejerlejligheder officielt skudt i gang. 

Fakta: Nicolinehus

Nicolinehus ligger mellem Havnebadet og Aarhus Lystbådehavn, tæt på kajkanter til begge sider, og vil med et diagonalt stræde gennem byggeriet binde Aarhus Ø sammen med resten af Aarhus.

Den centrale markedshal med cafeer og stande og et atrium i 4 etager, et supermarked og flere mindre butikker i stueplan. I to etagers kælder bliver der plads til fitnesscenter og 450 p-pladser.

Bygherre: Nicolinehus A/S (Bricks A/S)
Arkitekt: Aart Architects
Rådgivende ingeniører: Rambøll
Landskabsarkitekt: Schønherr
Totalentreprenør: NCC.

Størrelse: 40.000 kvm samt 25.000 kvm kælder.
181 ejerlejligheder , 60 lejeboliger og to gæsteboliger.
Ca. 6.000 kvm. kontor/erhverv fordelt på tre etager.
Butikker, område med pool og sauna samt bar og restaurant på toppen

- Den første pæleramning bliver ikke normalt festligholdt, men vi bruger lejligheden til at markere, at Nicolinehus-projektet nu er 100 pct. afklaret. Vi er på plads med myndighedsbehandlingen og vi er ligeledes på plads med entrepriseaftalerne, således at vi med sindsro kan offentliggøre salget, og vi kan samtidigt overskue projektets færdiggørelse, fortalte Philip Foss, der er partner i Bricks, ifølge en pressemeddelelse. 

241 boliger og markedshal plus det løse 
Også byggegruben var for en enkelt dag åben for de inviterede gæster, som for første gang fik et 1:1 billede af, hvor stort et byggeri Nicolinehus er. I øjeblikket er det blandt de største igangværende byggerier i Danmark - i alt 25.000 kvm kælder og 40.000 kvm over jord. 

Nede i byggegruben kunne Aarhus Kommunes 1. viceborgmester, Kristian Würtz, sætte sig til rette i den store rammemaskine, som i det næste halve års tid skal banke 3200 pæle i jorden og dermed forberede fundamentet for Nicolinehus.

Nicolinehus vil fra 2022 blive en levende del af Aarhus Ø med en beliggenhed mellem det nye havnebad og den gamle lystbådehavn og med markedshal og mindre butikker i gadeplan. Samtidig kommer det terrasseformede byggeri til at huse 181 ejerlejligheder og 60 lejeboliger.

Nu tager NCC tager depechen
Efter den første pæleramning, der gav genlyd i hele byggegruben, har NCC nu fået overdraget stafetten og skal levere det færdige byggeri i forsommeren 2022.

Direktør for NCC Danmark A/S Byggeri Vest, Mogens Nielsen, havde i dagens anledning udskiftet den traditionelle forgyldte spade med en hammer, som han overrakte til bygherren: 

– Vi glæder os, og vi er stolte over, at vi er blevet valgt til denne opgave. Det har været et langt forløb at nå hertil. Det er et komplekst byggeri, vi står foran, men vi er blevet enige om rammerne, og nu vil vi gøre alt for at levere, sagde Mogens Nielsen, inden han overrakte en forgyldt hammer til Philip Foss, Bricks.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14