23948sdkhjf

Scantruck klar med en klipning

Tilbehøret til maskinerne kommer i fokus på Have & Landskab

Masser af kræfter, lille venderadius, kompakte mål, høj løfteevne.

Der er mange parametre i spil, når det gælder om at finde den rigtige maskine. Men lige så vigtigt er det at få monteret det rigtige udstyr på de mange hestekræfter.

Det er Scantruck ifølge en pressemeddelelse bevidst om, på den grønne branches fagmesse, Have & Landskab i Slagelse.

- En teleskoplæsser og en læssemaskine kan læsse og flytte tunge materialer. Men de kan meget mere, og det vil vi sætte fokus på i Slagelse. Derfor udstyrer vi vores maskiner med redskaber, der er helt relevante og centrale for netop anlægsgartnere, brolæggere, boligforeninger og andre, der kommer på Have & Landskab, siger salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck.

Tre maskinmærker
Maskinfirmaet møder med repræsentanter for både Manitou, Komatsu og Weycor. For Manitous vedkommende bliver der tale om både en teleskoplæsser og minilæsseren MLA 5-50H-Z-4P. Det er den maskine, der tidligere hed Mustang AL506.

- 2,5 tons minigraveren Komatsu PC22MR-3 møder op i Slagelse med fuld skovlpakke, stativ til skovlene, sortergrab og i øvrigt udrustet med centralsmøring. Weycor AR40 Agrar kommer med en jordskovl, og minilæsseren Manitou MLA 5-50H-Z-4P vil være klar til at knuse grene i både skovbund og krat med en italiensk Cangini-grenknuser, siger Claus Bjerregaard.

Klar til en studsning
Teleskoplæsseren MT625H er blandt de absolutte topsælgere i det store Manitou-program, og den er klar med en klipning. Dels er der tale om en Comfort ST5-model af maskinen, og dels er den udstyret med en fingerklipper fra den danske producent Elkær.

- Elkær-klipperen giver mulighed for, at man nemt og effektivt kan klippe hæk og hegn med sin læssemaskine, forklarer salgschef Claus Bjerregaard.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109