23948sdkhjf

Nu starter byggeriet af Odenses nye supersygehus

Tankerne om et helt nyt universitetshospital i Odense blev født tilbage i 2007, kort efter dannelsen af regionerne. Nu er byggemodningen af den enorme grund udført, og totalentreprenøren JV CMB/Itinera er klar til at gå i gang med at bygge første etape af Nyt Odense Universitetshospital, Nyt OUH. 

På stedet, som de kommende år bliver en af Danmarks største byggepladser, skal opføres 224.000 kvm somatisk sygehus og 26.000 kvm psykiatri-sygehus. Det bliver det største byggeri i Region Syddanmark nogensinde. 

Det er planen, at det nye universitetshospital skal tages i brug i 2023. 

Grundstensnedlæggelse ved hovedindgangen
Region Syddanmark markerer byggestarten ved et arrangement onsdag den 28. august 2019 på selve byggepladsen i det sydlige Odense. 

Byggestarten vil blive markeret ved at nedstøbe en grundstenskasse i beton foran supersygehusets kommende hovedindgang. Kassen indeholder genstande, som patienter og medarbejdere på OUH har valgt skal følge med fra det gamle til det nye universitetshospital. 

Regionsrådsformand Stephanie Lose og sundehds- og ældreminister Magnus Heunicke kommer sammen med to børn, der er tilknyttet H. C. Andersen Børnehospitalet på OUH og Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, til at stå for støbearbejdet.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11