23948sdkhjf

Byggeriets grønne samlingssted slår på tromme for bæredygtige byggefællesskaber

Bæredygtigt byggeri, produkter og løsninger har været omdrejningspunkt for byggerieventen Building Green fra dag ét. 

Nu sætter arrangementet så bæredygtige fællesskaber øverst på programmet. Ikke mindst i lyset af, at byggebranchen står for omkring halvdelen af CO2 udledning. 

- Der er brug for fælles handling på tværs af fagområder og virksomheder. Derfor skruer vi op for fællesskaberne i år, så branchen kan etablere de samarbejder, der skal til for at skabe reel forandring, siger Building Greens programleder Sarah Elhauge om arrangementet, der løber af stablen i Forum i København til oktober. 

Skåret ind til benet handler bæredygtige fællesskaber om at planlægge, bygge eller ændre boliger og uderum, så de fremmer en bæredygtig livsstil. De fysiske rammer skal opmuntre til fællesskab mellem mennesker. Men bæredygtige fællesskaber indebærer også at stå sammen om fælles mål.  

- Byggebranchen har i mange år været præget af intens konkurrence, hvor kortene er blevet holdt tæt ind til kroppen. Det er heldigvis ved at ændre sig. Vi ser flere konkurrerende virksomheder gå sammen i projekter, hvor de deler viden og skaber banebrydende bæredygtige projekter i fællesskab. Det er den udvikling, vi gerne vil skubbe til, siger Sarah Elhauge 

- Ja faktisk ser vi Building Green som et stort bæredygtigt byggefællesskab, tilføjer hun. 

Building Green afvikles i Forum i København den 30. - 31. oktober. Det er 9. gang, at Building Green afholdes i København. 

Programmet er ikke offentliggjort endnu, men på hovedscenen vil debatter og oplæg fokusere på bæredygtige fællesskaber. Deltagerne vil møde nye måder at tænke og leve på, hvor fællesskabet er fundamentet for en bæredygtig livsstil. 

Også lovgivningen af vores samfund vil være på programmet. Den kommende klimalov vil blive diskuteret på og uden for scenen. Hvor stor indflydelse den nye lov får på byggebranchen er endnu uvist, men den vil helt sikkert give dønninger langt ind på byggepladsen.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125