Træt af planløst byggeri - flere kommuner får stadsarkitekt og arkitekturpolitik
- Her er fire forskellige byggestile indenfor 200 meter. Det hænger ikke sammen.
Solvej Pedersen viser rundt på havnen i Holbæk, hvor nye og gamle bygninger ligger i en pærevælling.
Grimt og planløst byggeri præger byen, mener flere beboere i Holbæk, og nu har Radikale Venstre i byrådet fået nok. Det skriver DR Sjælland.
De foreslår nu, at der ansættes en stadsarkitekt og bliver lavet en arkitekturpolitik.
- Når jeg møder borgerne på gaden, får vi mange kritiske kommentarer, om vi politikere har sovet i timen, fordi vi ikke har været opmærksomme på den udvikling, vores bygningskultur har været igennem. Det må jeg kun give dem ret i, siger Solvej Pedersen, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre.
Der er kun otte kommuner i landet, der har en stadsarkitekt, og under halvdelen af landets kommuner har en arkitekturpolitik, men meget tyder på, det er ved at ændre sig.
- Der er en meget stigende interesse for emnet, og vi har ikke før oplevet, at så mange kommuner henvender sig, hvor de skal lave eller revidere deres arkitekturpolitik, siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
Arkitektur har indflydelse på borgernes hverdag
En af de kommuner, der netop har besluttet at ansætte en stadsarkitekt, er Esbjerg Kommune.
Ansættelsen af den nye stadsarkitekt startede i maj, og planen er, at stadsarkitekten skal sparre sammen med private byggeprojekter, så de eksisterende bygninger i kommunen vil gå hånd i hånd med de nye projekter.
- I Esbjerg Kommune ønsker man at have et stærkt og øget fokus på, at kvaliteten af arkitekturen også følger med resten af byen, siger den nytiltrådte stadsarkitekt i Esbjerg Kommune, Morten Harder, til DR Sjælland.
Udover at få ældre og nye bygninger til at spille sammen i kommunen, så har arkitekturen også en større betydning for borgerne i Esbjerg, mener stadsarkitekten.
- Arkitekturen har en betydning for vores hverdagsliv og for at tiltrække nye borgere til kommunen, siger Morten Harder til DR Sjælland.
’Vi ser på sammenhængen’
Det er oftest kommuner med store byer, der ansætter en stadsarkitekt.
Stevns Kommune, som består af en samling af mindre byer, er en af de 37 kommuner, der i stedet har valgt en arkitekturpolitik. Politikken skal fungere som rettesnor, når der bygges nyt i det private og offentlige.
- Man kan enten vælge at bygge løs uden at se på omgivelserne, eller man kan vælge at tilpasse og indbygge de nye ting i området. Det kan sagtens lade sig gøre, siger Flemming Petersen fra Venstre, der er formand for Plan-, Teknik- og Miljøudvalget i Stevns Kommune.
Kommunen vedtog arkitekturpolitikken i 2012, og politikken har hjulpet byerne i Stevns Kommune med at have en balance mellem de ældre og de nye områder, mener Birgitte Nielsen, der er centerchef i Teknik og Miljø.
- Der er ikke noget, der er forbudt at bygge, men vi kigger på sammenhængen. Hvad er det for en helhed, man skal indgå i. Arkitekturpolitikken beskriver forhistorien og identiteten i et område, og det er den, vi tager fat i, når vi sagsbehandler en byggesag eller laver en lokalplan for et område, siger hun.
Et af de ældre områder, der er fokus på i Store Heddinge i Stevns Kommune, er de gule kridtstenshuse i centrum af byen, hvor byggematerialerne er hentet lokalt på Stevns.
- Man er flyttet til landsbyen for idyllens skyld. Det er det, som arkitekturpolitikken beskriver i form af eksempelvis vinduer og tage. Det er sådan nogle ting, vi er opmærksomme på, når vi giver byggetilladelse til at bygge noget nyt, siger Birgitte Nielsen til DR Sjælland.
Stadsarkitekt skal hjælpe med at harmonisere
Tilbage på havnen i Holbæk vil Solvej Pedersen fremover lytte til borgerne, når det drejer sig om nyt byggeri, men hun håber også, at efterårets budgetforhandlinger rummer penge til at ansætte en stadsarkitekt.
- Vi skal have den dygtige arkitekt, som kan sige, at denne her helhed ikke harmoniserer med de øvrige bygninger. Der bliver vi nødt til at lytte som politikere, for vi er ikke dygtige nok, understreger hun til DR Sjælland.
