23948sdkhjf

Odense-entreprenør bygger 150 millioners PFA-projekt

PFA opfører et stort seniorbofællesskab – pensionsselskabet første af slagsen

I Odenses nye grønne bydel Gartnerbyen bygger PFA nu sit første seniorboligfællesskab bestående af 86 seniorvenlige lejligheder, et 380 kvm stort fælleshus og et fælles grønt gårdrum.

Det oplyser pensionsselskabet i en pressemeddelelse

H. Skjøde Knudsen er totalentreprenør på projektet, Arkitema Architects er arkitekt, og Kuben er bygherrerådgiver. 

Projektets samlede investeringssum er på lidt over 150 mio. kr.

De 86 seniorboliger samt fællesarealerne ventes klar til indflytning og brug i slutningen af 2020. Første spadestik tages i Gartnerbyen i Odense i dag, den 13. august.

Samarbejde med Odense Boligselskab
De 86 boliger får en gennemsnitsstørrelse på 80 kvm men bliver i modeller fra to til tre værelser og fra 65 til 95 kvm. Alle boliger opføres med altan og hårde hvidevarer. Der tilknyttes en ’social vicevært’ til seniorboligfællesskabet.

Bofællesskabets grønne gård kommer bl.a. til at indeholde petanque og nyttehaver, ligesom der vil blive bygget et værksted. Fælleshuset kommer til at indeholde muligheder for aktiviteter som yoga, vinsmagning og ligende, ligesom det kan bruges til overnattende gæster og fester.   

I udviklingen af seniorbofællesskabet i Odense afprøver pensionsselskabet en model, hvor man samarbejder med Odense Boligselskab om driften af fællesfaciliteterne. Odense Boligselskab opfører også et alment bofællesskab på 40 lejligheder i sammenhæng med PFA’s seniorboligfælleskab. 

Mange flere vil i seniorbofællesskab
Byggeriet er ifølge ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn en del af PFAs strategi om at bygge og udvikle boligformer, der er målrettet den stadig større gruppe af seniorer. De efterspørger en overkommelig og seniorvenlig bolig, som ligger centralt og med mulighed for at indgå i nogle sociale fællesskaber.  

I forvejen er PFA i gang med at opføre et seniorboligfællesskab i Horsens, der ventes at stå færdigt ultimo 2022. 

I dag er der ca. 7000 boliger i seniorboligfællesskaber. Tal fra Realdania viser, at antallet af seniorer, der er interesseret i at flytte i et seniorboligfællesskab, ventes at vokse fra 80.000 i dag til over 140.000 frem mod 2040.

Gartnerbyen og PFA

- Gartnerbyen er en ny, grøn bydel i Odense med et areal på i alt 140.000 kvm. Områdets navn hænger sammen med, at Gasa havde hovedsæde der i over 50 år.

- Gartnerbyen er i disse år ved at blive omdannet til en ny bydel med 1300 boliger, butikker og et sundhedscenter. Letbanen, der åbner i 2020, vil give nem adgang fra Gartnerbyen og til det indre Odense, ligesom der allerede nu er god adgang dels via veje og via en supercykelsti.

- I slutningen af 2017 erhvervede PFA halvdelen af kapitalandelene i arealudviklingsselskabet Gartnerbyen P/S. Derudover erhvervedes to byggegrunde. Nu har PFA så erhvervet en tredje byggegrund med 6.900 kvm byggerettigheder.

- PFA er i forvejen i gang med et andet boligprojekt i Gartnerbyen, hvor der opføres i alt 156 boliger, herunder både lejligheder, rækkehuse og seniorvenlige boliger. De første af de boliger er klar til indflytning i 1. september 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125