23948sdkhjf

DSB vælger rådgiver til tre byggeopgaver

Udfører 40.000 kvm om- og nybygning i København, Aarhus og Fredericia

DSB har valgt Rambøll som totalrådgiver på opførelsen af værksteder i København, Aarhus og Fredericia, hvor fremtidens tog skal repareres og vedligeholdes. 

Rådgivningsvirksomheden skal varetage al projektering af tre nye værkstedshaller, der samlet benævnes Fremtidens værksteder. 

Kontraktsummen lyder på 180 mio. kr. 

På projektet er arkitektfirmaet Gottlieb Paludan og den engelske rådgiver Mott Macdonald underrådgiver til Rambøll. 

- Efter at have evalueret de forskellige tilbud, vi har modtaget, har vi valgt Rambøll som totalrådgiver på vores nye værksteder. De råder over alle de mange kompetencer, der er brug for, og jeg ser frem til samarbejdet, siger Jürgen Müller, Direktør Strategi og Togmateriel og medlem af DSBs koncernledelse, i en pressemeddelelse. 

Om- og nybygning af de tre værksteder sker som led i DSBs udskiftning af togflåden over de næste år, hvor togene frem mod 2030 bliver eldrevne. Det kræver dels andre værksteder at tage hånd om el-tog end dieseltog, dels skal det skabe mere moderne og tidssvarende værksteder. 

Står færdige i 2023, 2024 og 2025
Værkstederne skal opføres i København, Aarhus og Fredericia og udgør tilsammen godt 40.000 kvm. 

I København bliver der tale om nybyggeri på banearealet ved de gamle værkstedshaller på Otto Busses Vej tæt på Dybbølsbro station, i Aarhus startes helt fra bunden med et green field projekt på et areal ved Årslev lidt vest for Aarhus og i Fredericia vil de eksisterende værkstedshaller blive udvidet og bygget om. 

De opføres alle med bæredygtighed som ledende princip og skal certificeres efter bæredygtighedsstandarden DGNB.

 

Værkstedshallerne vil stå færdigt i 2023 i Fredericia, i 2024 i København og i 2025 i Aarhus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125