23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Sweco, Outline Vinduer og Unidrain

Sweco
Hanne Løkkegaard, 54 år, er ansat som projektchef i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Aarhus. Hanne er civilingeniør og har en ph.d. i spildevandsprocesser.

Med baggrund i 25 års erfaring inden for spildevandsbranchen skal Hanne være med til at opbygge og konsolidere rådgivningen inden for spildevandsrensning og procesoptimering i Sweco.

Hanne kommer fra en stilling som senior projektleder hos Teknologisk Institut, hvor hun arbejdede med udviklingsprojekter inden for spildevandsområdet med fokus på mikroplast og fosfor. Inden da har Hanne flere års erfaring som rådgivende ingeniør hos bl.a. Krüger, Orbicon og Norconsult.

Outline Vinduer
Kristine Köster Svendsen, Aalestrup, er ansat som intern sælger hos Outline Vinduer A/S i Farsø. Her bliver hun en del af virksomhedens afdeling for salg og kundeservice, hvor hun primært skal varetage opgaver i forbindelse med ordrer, tilbudsgivning og kundeservice generelt.

Kristine er uddannet optiker i Profil Optik i Aars, hvor hun har arbejdet med salg, service, indkøb og ordrer, og hun har således også haft stor berøringsflade med kunder gennem årene.

Unidrain
Henrik Lund, VVS- og energimontør, er ansat som teknisk supporter hos designvirksomheden Unidrain. Henrik har i over to årtier slået sine folder i branchen. Senest hos entreprenøren Poul Sejr Nielsen og inden da Kemp & Lauritzen, hvor han var i 11 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125