23948sdkhjf

Aarhus puster nyt liv i byens historiske hjerte

Sløjfer den forkætrede Vanddrage til fordel for træer og siddepladser

Torvenes Brønd-sløjfe, i folkemunde kaldet Vanddragen, har længe præget Store Torv i Aarhus. Nu køres den berømte og berygtede vandskulptur i depot. Dermed åbnes op for en at nytænke og omdanne Store Torv og det tilstødende Lille Torv i hjertet af byen, to pladser som af mange bliver brugt som gennemgang frem for ophold. 

Det er rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, som har fået udarbejdet en visionsplan for området. Han har samtidig forslået, at der i første omgang afsætter fire mio. kr. til omdannelse af Store Torv og Lille Torv. 

Målet er mere bylivet og byrum med fokus på mere ophold, udeservering og rum til hverdagsliv. 

- Vi giver de to torve tilbage til byens borgere i en ny version, der indby-der til ophold i stedet for en vindblæst passage, der blot skal forceres hurtigst muligt, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø. 

Der skal blandt andet plantes 20 træer i kummer med integrerede sidde-elementer, så der bliver skabt mere læ og bedre mulighed for ophold på de ellers vindblæste torvearealer. Der skal ligeledes skabes attraktive byrum til udeservering med større overdækkede arealer. 

Arkitektfirmaet Schønherr, der også stod bag den midlertidige Store Skov i 2010-udgaven af Aarhus Festuge, har afholdt workshops med repræsentanter fra erhvervslivet og andre interessenter i området. På den baggrund har arkitektfirmaet udarbejdet visionsplanen med overskriften ”Mellem de to kirker – Det historiske hjerte i Aarhus”. 

Ny vandkunst erstatter den gamle
Under jorden, hvor Torvenes Brønd-sløjfe hidtil har stået, er et teknikrum. Det vil blive renoveret og pladsen nyindrettet med ny vandkunst i mindre skala - til glæde for børn og barnlige sjæle. 

- Vand lokker folk til, og det er netop det, vi sigter mod med det her projekt. Vand er en vigtig del af historiefortællingen om midtbyen, men tiden er til forandring på Store Torv, og derfor udskifter vi Vanddragen med ny vandkunst, siger Bünyamin Simsek. 

De næste faser i visionsplanen vedrører forbindelsen mod vest til Vor Frue Kirkeplads via Vestergade samt en omdannelse af Vor Frue Kirkeplads. Derudover peges der på et permanent projekt på Bispetorvet mod øst og en revitalisering af byrummet ved Domkirkens nordside. Det ventes at kunne blive realiseret inden for et 10 års perspektiv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114