23948sdkhjf

Højteknologiske logistikcenter rejser sig i Taulov

DS Flexhal står for entreprisen på det 28.385 kvm store byggeri

DLG samler sine lager- og distributionsaktiviteter i et nyt logistikcenter på 28.385 kvm i Taulov Dry Port – blot 5 km fra grovvareselskabets kommende hovedsæde i Fredericia. 

Entreprenør på projektet er DS Flexhal, mens Niras er rådgiver på opgaven i samarbejde med arkitektfirmaet AK8. 

Fredag før pinse var der rejsegilde på det højteknologiske logistikcenter. 

- Med dagens rejsegilde er vi kommet et stort skridt videre i realiseringen af et nyt og moderne logistikcenter for DLG, og det er glædeligt, at vi i fællesskab kan fejre, at projektet skrider frem efter planen. Projektet er et strategisk vigtigt projekt for udviklingen af hele Taulov Dry Port. Vi indgik i 2017 et joint-venture samarbejde med PFA, og DLG' logistikcenter er det første store projekt i vores samarbejde, sagde konstitueret CEO i ADP (Associated Danish Ports), Villads Kirkegaard-Jensen, ved rejsegildet den 7. juni. 

Det nye logistikcenter kommer også til at indeholde et samlet weblager for DLG-koncernens Land & Fritids-butikker, og DLG får desuden installeret en fuldautomatisk robot, der med stor effektivitet skal opsække de mange tons træpiller, der hvert år leveres til DLG's kunder. 

Logistikcentret vil stå endelig klar i januar 2020 og opføres og finansieres af pensionsselskabet PFA og havneselskabet ADP med DLG som lejere. 

Det er i øvrigt ikke det eneste rejsegilde DLG holder denne måned. Den 27. juni holder selskabet også rejsegilde på sit kommende hovedsæde i Fredericia, som vil stå klar i sommeren 2020. 

Også Taulov Dry Port tager et yderligere skridt, når PFA og ADP ultimo 2019 igangsætter byggeriet af et 49.300 kvm stort generisk lager- og logistikbyggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126