23948sdkhjf

Rejsegilde på Royal Arenas nærmeste nabo

En smuk krans og et Dannebrog markerede den 29. maj rejsegildet for bygningen på Hannemanns Allé i Ørestaden, hvor Zleep Hotel Copenhagen Arena kommer til at tage imod sine første gæster til foråret 2020. 

Gråkjær har totalentreprisen på bygningen, der er ejet af ATP Ejendomme, og har Royal Arena som nærmeste nabo. 

Byggeriet skrider planmæssigt fremad. Netop overholdelsen af tidsplanen fremhævede Henrik Skaarup, direktør i Gråkjær Erhverv, i sin rejsegildetale. Han takkede desuden håndværkerne for deres store indsats og alle involverede for godt samarbejde på vejen mod det fælles mål. 

Hotellet bliver seks etager højt og vil rumme 211 værelser ud over morgenmadsrestaurant, lounge og fitnessfaciliteter. Udvendigt kommer bygningen til at fremstå med polerede facader i hvid terrazzo og solceller på taget. 

Hotellet er en del af et større udviklingsprojekt, som også omfatter 153 lejeboliger, et otte-etagers p-hus og en Burger King-restaurant. Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet både hotel, p-hus og restaurant.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.089