23948sdkhjf

Aarsleff opjusterer efter stærkt andet kvartal

Bygge- og anlægskoncernen Per Aarsleff Holding A/S opjusterer forventningerne til både top- og bundlinje.

Det fremgår af det netop udsendte halvårsregnskab, der viser en vækst i omsætningen på 15 pct. i de første seks måneder af regnskabsåret 2018/19 sammenlignet med samme periode sidste år og et af løft af driftsresultatet fra 178 mio. kr. til 209 mio. kr.

På den baggrund ventes nu en samlet omsætningsvækst på syv pct. for hele regnskabsåret, hvilket betyder, at rekorden fra sidste år på 12,1 mia. kr. vil blive øget til næsten 13 mia. kr. De tidligere udmeldte forventninger var på fem pct.

Forventningerne til indtjeningen opjusteres også til et driftsresultat (EBIT) på 480 mio. kr. mod tidligere udmeldt 460 mio. kr.
Til det skal dog tilføjes, at der efter første kvartal blev nedjusteret fra 530 mio. kr. på grund af en tabt voldgiftssag på et biogasanlæg, der kostede en regning på omkring 70 mio. kr.

Fundering fordobler indtjening
Omsætningsvæksten kommer primært fra Anlæg & Byggeri-segmentet. Her er omsætningen steget med 15,6 pct. ”som følge af fortsat høj aktivitet inden for havneudvidelser, byggeri i Københavnsområdet samt høj aktivitet i Island og inden for selskabets jernbaneaktiviteter”, fremgår det af halvårsregnskabet.

I Funderingssegmentet er omsætningen steget med 22,2 pct. primært som følge af fortsat høj aktivitet på det danske marked for byggegruber samt opkøbet af den tyske virksomhed Neidhardt Grundbau GmbH i Tyskland.
Omsætningen i Rørtekniksegmentet er steget med 7,2 pct.

På indtjeningsdelen bidrager Anlæg & Byggeri med et EBIT på 126 mio. kr. (første halvår 2017/18: 117 mio. kr.). Fraregnet voldgiftssagen fra biogasanlægget er EBIT for segmentet på 198 mio. kr.
Rørteknik bidrager med et EBIT på 44 mio. kr. (2017/18: 46 mio. kr.), mens Fundering har et EBIT på 39 mio. kr. (2017/18: 15 mio. kr.).

Per Aarsleff Holding A/S - 1- halvår
mio. kr. 2018/19 2017/18
Nettoomsætning 6374,4 5532,5
Resultat af primær drift 208,9 178,0
Resultat før skat 191,1 167,7
Årets resultat 144,1 126,5
Overskudsgrad 3,3 pct. 3,2 pct.
Egenkapital 2928.4 2728,9
Antal ansatte 6551 6280
Regnskabet dækker perioden 1. oktober - 31.marts
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112