23948sdkhjf

144 boliger skyder op på gammel industrigrund i Viborg

Nu kommer der fart på et cirka 11.000 kvm store boligbyggeri Viborgs nye, centrale bydel, Viborg Baneby.   

Onsdag blev første spadestik taget på 144 udlejningsboliger, som pensionsselskabet PFA, Skala Arkitekter og Ejegod Ejendomme nu er i gang med at realisere. 

- Vi er glade for at nå denne milepæl på projektet og at vi er med til at skabe en bydel, hvor forskellige mennesker i forskellige aldre bor side om side. Der er ingen tvivl om at byen får en ny, levende bydel i et område der tidligere var et industriområde. Viborg Baneby er fuld af spændende udviklingsprojekter, sagde Emil Simonsen, som er bygherrerådgiver og udviklingschef fra Skala Arkitekter, ifølge en pressemeddelelse. 

Til spadestikket bød Ejegod Ejendomme velkommen, mens Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, domprovst Thomas Frank og en repræsentant fra Dansk boligbyg også sagde et par ord. 

Det er Dansk Boligbygs Aalborg-afdeling, som i totalentreprise skal opføre boligerne på firmaet Gardits tidligere industrigrund på det centralt beliggende område. 

Inspiration fra byhuse
Ejegod Ejendomme står i front for projektet. Skala Arkitekter har udarbejdet analyse, helhedsplan og visionerne for projektet som Ejegod Ejendommes samarbejdspartner. 

PFA har købt de 144 boliger, en investering på mere end 200 mio. kr.  

Boligerne opføres frem mod 2021. 

Byggeriet udgør samlet 11.058 kvm og består af lejligheder til flere behov og målgrupper fra to- værelseslejligheder på 68,5 kvm til fireværelses på 100 kvm. 

Byggestilen er inspireret af townhouses og de opføres i kvalitetsmaterialer i gyldne nuancer, der efterligner naturens farvespil. Samtlige boliger opføres med stor altan eller terrasse.

Boliger i en prisvindende bydel

Viborg Baneby, som ligger syd for byens centrum og tæt på banegården samt Baneterrænet, var tidligere et industriområde - området omdannes nu til en levende og bæredygtig bydel, der breder sig ud over 70.000 kvm.  

Området vandt ’Byplanprisen 2017’, som uddeles af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen. Byplanprisen uddeles hvert år for planlægning, der er udtryk for nytænkning.

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143