23948sdkhjf

Digitalt værktøjskrav til Nyt OUHs italiensk totalentreprenør

Obligatoriske, digital værktøjer skal sikre organisationen bag det mere end 6 mia. kr. dyre hospitalsbyggeri i Odense overblik og styring

Nyt OUH, det nye universitetshospital i Odense, går en ny vej og lægger en obligatorisk, digital værktøjskasse ud til den italienske totalentreprenør JV CMB / Itinera. 

Hermed til man opnå et centralt overblik og styring med byggeriet af det mere end 6 mia. kr. dyre byggeri.

Med denne nye tilgang til opstart af projektet vil Nyt OUH sikre datakvalitet og indfrielse af alle IKT-krav og dermed fra start skabe fuld gennemsigtighed hos alle aktører og ensartethed i alle faser af sygehusbyggeriet. Det skriver Nyt OUH i en pressemeddelelse. 

Tiltaget sker ud fra en klar strategi om at minimere risikoen for fejl og forsinkelser og derved understøtte en stringent økonomistyring på den store totalentreprise. 

Fra OUHs side vi man undgå, at aktørerne arbejder i hver deres ”siloer”. De obligatoriske, digitale værktøjer skal give et langt tættere samarbejde, hvor OUH sidder med for bordenden og har indsigt og overblik. 

- Ved at kvalitetssikre kommunikation og information på tværs af alle aktører i et byggeri, skaber Spine (det anvendte BIM-værktøj, red.) en dyb indsigt for bygherre, entreprenør og rådgiver. Det gør det også langt lettere at opfylde IKT implementeringen, siger Susanne Lund, administrerende direktør hos Projectspine A/S, som har udviklet det digitale værktøj, i pressemeddelelsen. 

Kort beskrevet sikrer BIM-platformen, at alle parter i et byggeprojekt opnår synkronisering, automatiseret udveksling af byggedata samt adgang til data i realtid i deres 3D modeller. Spine-platformen kvalitetssikrer altså data i alle modelfilerne, så Nyt OUH kan skabe ensartethed i projekterne. 

Det nye BIM-værktøj danner samtidig et digitalt projektgrundlag og giver nogle helt nye muligheder, når Nyt OUH overgår til drift. I stedet for at skulle rode gennem rækker af ringbind vil alle bygningsdata og egenskaber for de enkelte objekter bliver integreret i Nyt OUH’s Facility Management system.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109