23948sdkhjf

Efter mere end 11.000 boliger: Eurodan-huse gør noget helt nyt

Har du snakket med dit hus i dag?

Eurodan-huse har bygget mere end 11.000 hjem, men nu er den sønderjyske husbygger i gang med noget helt nyt: Et hus hvor teknologien er tænkt ind i alt. 

Byggefirmaet er gået sammen med og teknologimagasinet Input Magazine om at bygge dette bud på ”Fremtidens Hjem” spækket med ny teknologi og himstregimser. Visionen er, at alt i dette ”smart home” skal kunne styres med stemmen via en smartphone. Lige fra energi og toiletter over lyd, lys og hårde hvidevarer til underholdning. 

Fredag var der rejsegilde på byggepladsen i Vindinge, øst for Roskilde. Det skriver Eurodan-huse i en pressemeddelelse.  

Har erhvervet ny ekspertise
Eurodan-huses administrerende direktør, Thomas Dahl, lægger ikke skjul på sin bejstring for udsigten til at være med til at skabe et bud på, hvordan vi kommer til at bo og indrette os i fremtiden. 

- Det er første gang, der bliver bygget et hus, hvor teknologien er tænkt ind i alt. Det har blandt andet betydet, at vi har skulle gennemtænke hele byggeriet på en helt andet måde, allerede inden vi begyndte at grave i jorden, siger han i pressemeddelelsen.

- Så vi har – sammen med vores partnere – steppet op og erhvervet os ny ekspertise indenfor bl.a. byggematerialer, strømforsyning, wifi, energi, vand, lys. miljø og klima, tilføjer Eurodan-huses direktør. 

Som juleaften for tech-nørderne
Det var teknologimediet Inbut Magazine, der i første omgang fik ideen til huset. 

- For sådan nogle tech-nørder som os, er det som juleaften at være med i sådan et projekt, fortæller chefredaktør Torben Vognsen i pressemeddelelsen.

Han berettet om mange unikke ting ved huset:

- Et eksempel kan være, at der bliver ringet på døren, mens du ikke er hjemme. Sker det, får du samtidig en besked på din telefon. Du vil så kunne se og tale med den person, der ringer på. Og du vil kunne åbne døren via telefonen, ligegyldigt hvor du er.

Huset vil stå færdig til oktober.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125