23948sdkhjf

Klar til dyrskue-turné

Landet over klargøres der til årets karavane af dyrskuer. Det gælder også hos Scantruck i Skive

Hestene har kronede dage på landets dyrskuer. På Danmarks største skue, Roskilde Dyrskue, er i år anmeldt tre gange så mange samlinger af heste som normalt. Totalt kommer der 310 vrinskende, firbenede til folkefesten i Roskilde. Men spørger man maskinhandlerne, er det ikke noget der imponerer så meget.

- Jeg har ikke talt op, hvor mange hestekræfter, vi kommer rundt på landets dyrskuer med. Men de skal tælles i tusindvis. Alene et par af vores store maskiner slår Roskilde Dyrskues samlede mængde heste, siger salgschef hos Svantruck, Claus Bjerregaard fra Scantruck i en pressemeddelelse.

- Det er en gammel tradition hos Scantruck, som vi hæger om. Vi har det rigtig godt med at komme hele landet rundt og deltage i de lokale fester, som dyrskuerne også er, siger Claus Bjerregaard.

Når Scantruck-karavanen sætter i gang i slutningen af maj, er det med Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa og Landsbrugsmessen på Gammel Estrup på Djursland som de første destinationer. Den 24. og 25. maj gælder det Aabenraa, mens Gammel Estrup kalder den 25. og 26. maj. Det kræver naturligvis dobbelt portion maskiner at deltage i to dyrskuer samtidig, men alligevel møder Scantruck op på de to skuer med stort set samme udvalg.

Dyrskue-debut
- Hele turnéen bliver en dyrskue-debut for den nye Manitou-teleskoplæsser MLA-T533-145V+ Elite. Vi præsenterede den første gang på Agromek i Herning, men det var et lånt eksemplar fra fabrikken, som endnu ikke havde sat serieproduktionen i gang. Nu ruller der MLA’er ud fra produktionshallerne, og vi kan levere i Danmark, siger Claus Bjerregaard.

MLA-T533-145V+ Elite er blevet uhyre populær på noget nær rekordtid. Det overrasker dog ikke Claus Bjerregaard, som forudså stor efterspørgsel på maskinen allerede inden lakken på det første eksemplar var tør.

- Maskinen er knækstyret, og på det danske marked havde vi i flere år sukket efter en ny knækstyret teleskoplæsser, som Manitou faktisk havde på programmet tidligere. Nu kom den så, og stor set samtidig med, at vi viste præsentationsmodellen i Herning, begynde kunderne at efterspørge slutsedler, siger Claus Bjerregaard.

Jubilæum med større stand
På dyrskuerne får den selskab af et bredt udvalg af både andre Manitou-modeller samt andre af Scantrucks maskinmærker. De gule Komatsu’er er naturligvis med, og det samme er de lidt mindre læssemaskiner fra såvel Weycor som Mustang.

Efter starten i Aabenraa og på Djursland sætter Scantruck-karavanen kursen direkte mod Danmarks største dyrskue i Roskilde.

- Roskilde Dyrskue har 50 års jubilæum på Dyrskuepladsen i år, og det glæde vi os til at være med til at fejre. Foruden altså at have holdt skuet på nøjagtig samme plads i et halvt århundrede, har Roskilde Dyrskue tillige den største maskinudstilling i 27 år. Det bidrager vi aktivt til, da Scantruck får en større stand, men på samme placering som sædvanlig, siger Claus Bjerregaard.

De maskininteresserede dyrskuegæster i Roskilde får da også lidt ekstra fra Scantruck at se på. Her vises nemlig også en 36 tons tung McCloskey mobil-sigte.

Bornholm slutter af
Efter Roskilde kører Scantrucks dyrskue-turné videre til Odense til Det Fynske Dyrskue den 14. og 16. juni. Hjørring Dyrskue tager imod Manitou’er, Komatsu’er, Weycor-og Mustang-maskiner den 21. og 22. juni. Og folkefesten Store Legedag med det mere officielle navn Nyker Maskin- & Trucker Show på Bornholm lukker sommerens rullende Scantruck-show 9. og 10. august.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152