23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Boligejere må tænke den grønne vej

Det var nogle høje tal, som Energistyrelsen fremlagde i sidste uge. For danskernes udledning af CO2 var 5,5 mio. ton højere i 2018, end regeringen havde forudset.

Energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) er ikke tilfreds med tallene, mens flere af landets miljøorganisationer skyder skylden på netop regeringen for at have ført en uansvarlig politik de seneste fire år, hvor den kun har stået på byggeri af vindmøller frem for at kigge på den grønne omstilling hos eksempelvis landbruget og i transportsektoren.

Byggeriet skal dog også tage sin del af ansvaret. For når bygninger står for 40 pct. af det samlede danske energiforbrug er det selvklart et oplagt område at sætte ind.

Der bygges heldigvis langt mere bæredygtigt i dag end for bare 10 år siden og byggeriets virksomheder har indset, at der er penge i bæredygtigt byggeri.

Men boligejere bør også tage skeen i den anden hånd og komme i gang med energirenoveringerne. Dansk Byggeris seneste energianalyse viser, at gevinsten ved at forbedre boligen én energiklasse er 50.000 kr. Og for hver fjerde boligkøber er energirigtigt byggeri en vigtig parameter, når de leder efter ny bolig. Så det kan betale sig.

Boligjobordningen har allerede fået en grøn retning. Men politikerne bør også sikre mere stabile tilskudsordninger til eksempelvis solceller og varmepumper, så boligejerne er på sikker grund. For kommer de først med på den grønne omstilling, er vi kommet et godt stykke vej.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094