23948sdkhjf

Rejsegilde for Gellerups zebraprojekt

Enggaard og PKA har netop afholdt rejsegilde til det første af parternes fælles projekter i Gellerup, Zebra House, der kommer til at rumme 63 boliger og 420 kvadratmeter erhverv. Projektet ventes færdigt ultimo 2019.

Som traditionen byder, blev både Dannebrog og grankranse taget i brug, da A. Enggaard og pensionsselskabet PKA fejrede rejsegilde på Zebra House på Inger Christensens Gade i Gellerupparken.

Zebra House tæller 4.900 etagekvadratmeter, som bliver fordelt på 420 kvadratmeter erhverv og 63 lejeboliger, der vil blive administreret af parternes fælles selskab PKAE Ejendom.

- Vi er nu kommet endnu et skridt nærmere realiseringen af den første private investering i hjertet af Gellerupparken. Vi ser allerede meget frem til, at projektet bliver taget i brug af både de nye beboere og af erhvervsdrivende, så der bliver skabt yderligere liv i området, siger afdelingschef i A. Enggaard, Jens Skinnebach.

Gellerupparkens potentiale
Projektet er startskuddet til A. Enggaard og PKA’s samarbejde i Gellerup. Parterne har stor tiltro til bydelens ambitiøse omdannelse fra udsat boligområde til attraktiv bydel, og hos PKA glæder man sig også til snart at se første del af sin investering taget i brug.

- Vi har hele tiden haft en stor tro på både det her projekt og den overordnede vision for det nye Gellerupparken. Derfor er det også glædeligt at se, hvor godt projektet er kommet fra start. Man begynder nemlig allerede nu at fornemme effekten af de mange spændende elementer, som den nye bydel er på vej at få tilført. Så vi ser derfor meget frem til, at vores byggeri står færdigt, så vi kan byde de første beboere og de nye butikker velkommen, forklarer ejendomschef i PKA, Nikolaj Stampe.

Han siger yderligere, at man forventer, at Zebra House står klar til ibrugtagelse sidst på året, mens anden etape med de godt 27 rækkehuse igangsættes inden sommerferien.

  • Om projektet
    Zebra House er første etape af et cirka 7.600 kvadratmeter stort projekt, der desuden kommer til at rumme cirka 2.700 kvadratmeter bolig fordelt på godt 27 rækkehuse.
  • Få hundrede meter derfra skal A. Enggaard og PKA efterfølgende opføre yderligere boliger og erhvervsbygninger – herunder blandt andet et hotel – som en del af et 60.000 kvadratmeter stort projekt ud til Åby Ringvej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.137