23948sdkhjf

Aarhus-firma sætter en tiendedel af medarbejderne på arbejde i nye afdeling

Aros Maler Entreprise skal male for kunstmuseet Aros

Aros Maler Entreprise har etableret en ny service- og renoveringsafdeling. 

Ifølge firmaets ejer, Simon Elkjær, sker det efter kunder har henvendt sig om renoveringer, vedligeholdelsesarbejder og private boligprojekter. 

- Det har vi nu taget konsekvensen af og oprettet en service- og renoveringsafdeling. Vi har tidligere haft et par malere, som har løst serviceopgaver, men med denne satsning, hvor vi har ansat en leder af afdelingen og allerede er oppe på 10 mand på serviceopgaver/ mindre projekter og 12 mand på større renoveringsprojekter, kan vi tilbyde noget helt andet til markedet, siger Simon Elkjær i en pressemeddelelse.

Aros Maler Entreprise har 100 medarbejdere og kontor i Aarhus og København. 

Til at lede afdelingen er ansat Jens Rasmussen, tidligere selvstændig maler og byggeleder, med titel af service- og renoveringschef. 

Maler på kunstmuseet Aros
Firmaet har allerede løst opgaver med større omfang i det nye service- og renoveringssegment. 

Blandt dem er renoveringen af Brygmesterens bevaringsværdige te-pavillon i Ceres Byen Aarhus, Gellerup Aarhus, blok 4 renoveringsprojekt med ny bybort i samarbejde med JCN Boliger. 

Dertil kommer, at der er indgået aftale med Aros Kunstmuseum i Aarhus plus to større virksomheder, om at løse serviceopgaver inden for maling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094