23948sdkhjf

Så kom der pen til papir på 2,4 mia. kr. kontrakt

Kontrakt med totalentreprenøren på den største etape i byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge er netop underskrevet

Den største etape af fremtidens Sjællands Universitetshospital kan for alvor sættes i gang. 

Nu er den bindende kontrakt til 2,4 mia. kr. med den italienske totalentreprenør - et joint venture mellem Itinera og CMB – underskrevet. Den sidste formelle brik er dermed faldet på plads efter projektforslaget for den kommende etape blev godkendt i Regionsrådet i Region Sjælland i starten af marts.  

Denne første etape, TE01, omfatter byggeriet af 114.500 kvm senge- og behandlingsbygninger og er dermed den største på det nye Sjællands Universitetshospital til i alt 4 mia. kr. 

I løbet af maj begynder Itinera at etablere byggeplads, hvorefter selve byggeriet opstarter efter sommerferien.

Ifølge hovedtidsplanen vil den første sengebygning stå klar i efteråret 2021, og hele byggeriet skal stå færdigt ved udgangen af 2024.

I 2019 bliver der også taget første spadestik på energicentralen og laboratoriehuset, der aktuelt i er udbud.

Totalentreprisen på laboratoriebygningen er nu en dansk-italiensk. Pihl-konsortiet, der omfatter Pihl & Søn, LM Byg og M.J. Eriksson og rådgiverne Creo og Sweco, er blevet prækvalificeret sammen med det italienske joint venture Itinera/CMB med rådgiveren Politecnica.

Fakta: Sjællands Universitetshospital i Køge

Sjællands Universitetshospital i Køge opføres i etaper som en udvidelse af det eksisterende hospital og koster i alt fire milliarder kroner (2009-priser). Her samles Region Sjællands specialiserede behandling til gavn for alle regionens borgere. Desuden er det et af regionens fire akutsyghuse. 

Den største etape TE01 består af fire senge- og behandlingsbygninger for 2,4 mia. kr. og rummer blandt andet:

  • Nybyggeri 114.500 kvm brutto
  • Enestuer: 789 (heraf 70 akutsenge)
  • Intensiv pladser: 38
  • Undersøgelsesrum: 134
  • Operationsstuer: 16
  • Stråleterapirum: 5
  • Fødeafdeling
  • Billeddiagnostik
  • Akutafdeling
  • Kontorer og mødelokaler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128