Vælg de rette rammer for statens udbud
Tilbage i september 2018 meldte landet største bygherre, Bygningsstyrelsen, ud, at de fremover udelukkende vil benytte total- og hovedentrepriser.
Nu begynder den nye udbudsstrategi så at tage form. Senest kunne man her i Licitationen - Byggeriets Dagblad den 19. marts 2019 fortælle, at styrelsen vil indføre rammeaftaler - først og fremmest i et forsøg på at sikre, at tidsplaner og budgetter overholdes i højere grad end i dag.
Allerede da den nye strategi første gang blev præsenteret, var vi fra Tekniqs side ude at advare mod, at et ensidigt fokus på total- og hovedentrepriser kunne gøre det sværere at sikre optimale installationsløsninger i de enkelte byggeprojekter. En bekymring, der med den seneste udmelding fra Bygningsstyrelsen i hvert fald ikke er blevet mindre.
En overhængende fare
Det er som udgangspunkt ikke selve valget af rammeaftaler, vi reagerer imod. Det er en model, der bestemt kan have sin berettigelse, hvis den bruges rigtigt. Det kritisable opstår, når en stor offentlig bygherre klart melder ud, at man fremadrettet først og fremmest vil have fokus på, om tidsplaner og budgetter holder - i stedet for også at indtænke økonomien i driften de næste 20 år i det samlede "regnskab".
Naturligvis er det vigtigt, ja helt afgørende, at budgetter og tidsplaner ikke skrider uforholdsmæssigt, men hvis man konstant har blikket stift rettet mod tidsplanen, er der overhængende fare for, at hele byggeprojektet bliver gennemført uden det nødvendige fokus på eksempelvis at sikre tidssvarende og fremtidssikre tekniske installationer.
Dialogen bør sikres
Bygningsstyrelsens nye strategi er i det hele taget gennemsyret af en stræben efter at finde de leverandører, som ud fra nogle forhåndsdefinerede kriterier kan levere den billigste løsning. Det er bare ikke den måde, man får de bedste løsninger på.
I stedet bør man sikre en løbende og konstruktiv dialog mellem bygherren og eksempelvis de tekniske installatører, så man hurtigt og effektivt kan reagere på uforudsete forhold og behov - eller nyopståede teknologiske muligheder - for at levere et fremtidssikret byggeri.
Det kan også bekymre, hvis brugen af rammeaftaler betyder, at opgaverne samles i større pakker.
Hvis det bliver fremgangsmåden ved fremtidige udbud, vil det blive langt vanskeligere for andre end de allerstørste leverandører at byde ind på opgaverne, hvilket i sidste ende betyder, at man fra Bygningsstyrelsens side ikke får mulighed for at vælge den rigtige (fremfor kun den billigste) løsning til det konkrete projekt.
Skal styres og ikke fjernstyres
I bund og grund burde det også være muligt for en stor, offentlig bygherre som Bygningsstyrelsen at finde de nødvendige ressourcer til selv at styre byggeprojekterne. På den måde kan man også i langt højere grad sikre, at det endelige resultat lever op til bygherrens ønsker på såvel kort som langt sigt - ikke mindst når det gælder de tekniske installationer.
For effektive byggeprojekter skal styres og ikke fjernstyres, og det skal ske i tæt samarbejde med leverandørerne - store såvel som små.
Artiklen er en del af temaet Debat.
