Spildevand afslører antibiotikaresistens i hele verden
Af En omfattende analyse af spildevand indsamlet i 74 byer i 60 lande har genereret de første, sammenlignelige globale data for mængden og typen af resistente bakterier, som hovedsageligt raske mennesker bærer rundt i alle disse lande.
Et internationalt forskerhold med DTU Fødevareinstituttet i spidsen står bag undersøgelsen.
Forskerne har i et metagenom-studie kortlagt alt DNA-materialet i spildevandsprøverne og fundet ud af, at i forhold til antibiotikaresistens falder verdens lande inden for to grupper. Forekomsten af resistens er generelt lavest i Nordamerika, Vesteuropa, Australien og New Zealand, mens den er højest i Asien, Afrika og Sydamerika.
Variationen i resistensgenerne er størst i Brasilien, Indien og Vietnam, mens den er lavest i Australien og New Zealand.
Sanitet og sundhed tæt forbundet med antibiotikaresistens
Forbrug af antibiotika forklarer ifølge forskerne kun en mindre del af forekomsten af resistens i landene. De har derfor søgt efter andre faktorer, som enten påvirker udviklingen af resistens eller er indikatorer for forekomsten af resistente bakterier. I det arbejde har de brugt flere omfattende datasæt fra Verdensbanken, der bl.a. har målt på landes sundhedstilstand og udviklingstrin.
Arbejdet viser, at de fleste af de variabler, der er forbundet med forekomsten af resistens i et land, har at gøre med de sanitære forhold i landet og befolkningens generelle sundhedstilstand.
- I kampen mod antibiotikaresistens tyder det på at være en særdeles effektiv strategi at sætte meget mere ambitiøst ind for at forbedre de sanitære forhold i lande, der har en høj forekomst af resistens, siger professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet og leder af studiet.
Ved hjælp af de samme data fra Verdensbanken har forskerne ydermere forudsagt forekomsten af resistens i 259 lande/territorier og lavet et verdenskort over resistens i raske befolkninger. Ifølge estimaterne er der mindst resistens i Holland, New Zealand og Sverige og mest i Tanzania, Vietnam og Nigeria. Danmark har ifølge estimaterne den sjette laveste forekomst af resistens.
Genbrugelige data
Rådata fra metagenomstudier kan i modsætning til data fra traditionelle analysemetoder genbruges til at belyse andre problematikker.
Forskerne i spildevandsprojekt bruger f.eks. deres datasæt til at analysere forekomsten af andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i spildevandet.
Efterhånden som nye resistensgener bliver fundet i fremtiden, vil forskere også kunne genbruge offentligt tilgængelige rådata fra metagenomstudier til meget hurtigt at afdække, hvorledes de er opstået og har spredt sig.
Et skridt nærmere en global overvågning
Erfaringerne fra projektet vil forskerne bruge til at indfri deres overordnede ambition om at udvikle et verdensomspændende overvågningssystem, der kontinuerligt skal overvåge forekomst og spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistens.
- Spildevandsanalyser kan hurtigt og relativt billigt vise præcis hvilke bakterier, der florerer i et område – og etisk godkendelse er ikke nødvendig for at indsamle og analysere spildevand, da materialet ikke kan spores tilbage til enkeltpersoner. Begge parametre er med til at gøre et overvågningsprogram via spildevand gangbar – også i udviklingslande,” forklarer professor Frank Aarestrup.
Forskernes mål er at udvikle et system, der gør det muligt at udveksle og fortolke oplysninger i ’real time’. På den måde er det muligt at bruge de globale overvågningsdata f.eks. til at tackle sygdomme, når de truer med at sprede sig ud over et lands grænser og udvikle sig til pandemier som eksempelvis ebola, mæslinger, polio eller kolera.
