23948sdkhjf

Energifirma vil lave fynsk solcellestrøm

Better Energy satser på at bruge 69 hektar jord til nyt fynsk solcelleanlæg

Det københavnske energifirma Better Energy har planer om at opføre et solcelleanlæg på 69 hektar landbrugsjord nord for Ebberup på Vestfyn.

Anlægget skal årligt producere 60.000 MW strøm, svarende til 15.000 husstandes forbrug.

Det skriver fyens.dk.

Private lodsejere skal efter planen udleje jorden til Better Energy i en periode på 30 år, som er solcelleanlæggets estimerede levetid, nævner mediet.

Projektet er endnu på det meget indledende stadie, men det blev ifølge fyens.dk godt modtaget på et præsentationsmøde i sidste uge. Hvis det hele flasker sig, herunder at en lokalplan bliver vedtaget, kan anlægget være klar om cirka to år.

For at sikre den lokale forankring tilbyder Better Energi at lade en del af overskuddet gå til en almennyttig fond, hvis midler skal komme lokalsamfundet til gode.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156