23948sdkhjf

Køge dropper Danmarks højeste træbyggeri: Træ erstattes med beton

Et syvetagers træbyggeri får alligevel ikke en bærende konstruktion i træ

Drømmene om det, der kunne blive Danmarks hidtil højeste træhus, er brast i Køge.

Det skriver mediet Politiken Byrum.

Det var ellers planen, at Køge skulle blive stedet, hvor Fællesbyg Køge Kyst ville bygge et 24 meter højt træhus i syv etager, men nu lyder meldingen, at de bærende dele af konstruktionen bliver af beton – ikke træ.

- Det er da brandærgerligt, siger formand i Fællesbyg Køge Kyst Christian Hansen til Politiken Byrum.

Han fortæller, at man havde håbet på at kunne bygge hele konstruktionen i træ for at få et mere bæredygtigt byggeri. Den løsning har dog vist sig at blive 10 mio. kr. dyrere end en løsning i beton, og derfor er den plan nu droppet. 

Bygger på en misforståelse
Det er ikke kun prisen, der er årsag til, at man nu dropper at bygge de bærende konkstruktioner i træ.

Ifølge Christian Hansen er der også nogle misforståelser, som spænder ben for byggeriet:

- Vi havde forstået, at det træbyggesystem, som der blev lagt op til, havde man bygget efter i Norge og Sverige. Det har vi åbenbart misforstået, siger han.

Træbyggesystemet er dog tidligere brugt på et firetagers byggeri på Lisbjerg Bakke i Aarhus, men på grund af den manglende erfaring med systemet i højere træbyggerier blev tilbuddet fra entreprenøren Jönsson Entreprise væsentligt højere end forventet - og den pris ville ikke ændre sig betragteligt ved at skifte entreprenør, lyder vurderingen fra Fællesbyg Køge Kysts rådgiver.

Selvom den bærende konstruktion ved Køge Kyst alligevel ikke blive af træ, får bygningen fortsat en facade i træ, mens også en del indervægge bliver i træ.

Byggeprisen er hævet til 30.910 kroner per kvadratmeter i gennemsnit for alle 5.100 etagemeter, og lejlighedskøbere er garanteret en fast pris på 34.000 kroner per kvadratmeter, skriver Politiken Byrum.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172