23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Rettidig omhu skal redde kommuneveje

For tredje år i træk falder de kommunale vejbudgetter på både vedligeholdelses- og anlægsposten. Dermed bliver vedligeholdelsesefterslæbet stadig større. Og samtidig forringes trafiksikkerheden og mobiliteten.

Kommunernes samlede udgifter til veje beløber sig i 2019 til 8,4 mia. kr. og det er næsten 600 millioner kr. mindre end sidste år. Når man sammenholder det med, at vedligeholdelsesefterslæbet på vejene ligger på godt 4 mia. kr. og at det som regel koster mindst dobbelt så meget at indhente et efterslæb i forhold til at vedligeholde i tide, så går de kommunale prioriteringer i den forkerte retning.

Den kommunale retningssans lover heller ikke godt, når det gælder om, hvem der skal forestå opgaverne på vejene. Kommunerne vil nemlig lave flere opgaver selv i 2019 i forhold til sidste år, viser en rapport fra Dansk Vejforening, som opfordrer landspolitikerne på Christiansborg til at spytte lidt i kassen til de trængte kommuneveje.

Det mest alarmerende er, at kommunerne tilsyneladende ikke formår at lave en effektiv plan, så vedligeholdelsesefterslæbet kan indhentes over en given periode. Så længe vejbudgetterne er til forhandling i kommunerne hvert år, så kommer man næppe efterslæbet til livs.

Derfor må kommunerne - og gerne flere i fællesskab - få gang i flere funktionsudbud og strategiske partnerskaber, så man kan arbejde målrettet på at få indhentet efterslæbet.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158