LICITATIONEN MENER: Fra klumpudbud til strategiske partnere
Af Klaus Tøttrup
Bygherrerne vil have mere løsningsorienterede samarbejdspartnere i stedet for det man kalder sagsbehandler-kulturen, hvor bygherren, entreprenøren og rådgiveren sidder på hver deres kontor og bruger en forfærdelig masse energi på at få løst opgaverne i forhold til forventningerne og kontraktens ordlyd.
Det nye sort i byggeriet er derfor at skabe strategiske partnerskaber, hvor bygherren indgår en længerevarende kontrakt med et konsortium bestående af rådgivere og entreprenører.
For konsortiet betyder den lange tidshorisont og det aftalte rammebeløb, at man kan gennemføre opgaverne i en effektiv, fortløbende proces, fremfor at skulle mande op og ned, som man ofte må, når man afgiver tilbud på enkeltopgaver. Bygherren opnår dermed også nogle stordriftsfordele og en hotline direkte til entreprenører og rådgivere. Og netop det element gør det strategiske partnerskab til en meget mere effektiv samarbejdsform end et traditionelt klumpudbud.
Man kan frygte, at de strategiske partnerskaber lukker af for de små og mellemstore virksomheder, som jo netop med deres omstillingsparathed konstant er med til at sikre et vist udbud af arbejdskraft. Men selvom de partnerskaber der indgås i denne tid beløbsmæssigt er meget store, så er selve grundideen bag partnerskaberne jo ikke nødvendigvis afhængig af beløbsstørrelsen.
Men udskilningsløbet er startet. Både hos de store og hos de små.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
