23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras, Dansk Byggeri og Vilhelm Lauritzen

Niras
May Sæderup Errebo, civilingeniør, er udnævnt til afdelingschef i Niras’ afdeling for geoteknik og marine konstruktioner i Jylland.

May er uddannet i 2008 med speciale i anlægskonstruktioner. Hun har siden 2012 været ansat i Niras, hvor hun har arbejdet med primært havnekonstruktioner, byggegruber og projektledelse.

Dansk Byggeri
Niels Moestrup, tømrermester og formand for Træsektionen i Dansk Byggeri, fylder 50 år i dag.

Niels Moestrup etablerede som 22-årig sin første tømrervirksomhed med værksted i en 40 kvm gammel stald i Karlslunde. 28 år efter starten i stalden omfatter virksomheden flere forretningsområder og er placeret på en 10.000 kvm stor grund i Tune. Herfra drives Moestrup Tømrer & Snedkermester, Moestrup Murer, Moestrup Maler og Moestrup Alufacader, der tilsammen har cirka 60 ansatte.

I virksomheden er det projekter, der stiller særlige krav til det gode håndværk, som glæder Niels Moestrup. Stolthed om det gode håndværk og respekt for faget er afgørende for branchens fremtid, og mangel på arbejdskraft bliver den største udfordring for branchen i årene frem

Vilhelm Lauritzen
Thomas Scheel, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, fylder 60 år i dag. Han er arkitekten bag nogle af Danmarks mest kendte bygninger, DR Byen, Terminal 3 i Københavns Lufthavn, og Krøyers Plads.

Efter afgangen fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1983 og et par stillinger hos danske tegnestuer blev Thomas Scheel ansat hos den verdensberømte arkitekt Norman Foster i London. Her var han i seks år.

Siden 1994 har Thomas Scheel arbejdet hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter, først som arkitekt og siden som partner. Hans tilgang er, at en bygning aldrig kun kan være udtryk for arkitektens egen, personlige vision.

Hans største projekter er kendetegnet ved, at de alle er komplekse på hver sin måde. Det er steder og bygninger til mange mennesker og med særlige krav til funktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143