23948sdkhjf

Tårnby Kommune finder genvej til kloakdata

Tårnby Forsyning ligger inde med TV-inspektionsdata over dele af ledningerne til vejafvanding, og her har kommunen fundet en effektiv genvej til at få overblik over stikledningernes tilstand

Hos Tårnby Forsyning er overblikket over kloakledningernes tilstand højt prioriteret.

Al TV-inspektion udføres af TV-operatører via Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning (DTVK), så alle data kan indlæses, lagres, struktureres, analyseres og præsenteres i Tårnby Forsynings GIS-databaser.

- Da vi jo i forvejen ligger inde med mange af de TV-inspektionsdata, som Kommunen har brug for, når de skal danne sig et overblik over stikledningernes tilstand, så er det jo helt naturligt, at vi leverer de data og samarbejder tæt om det, forklarer Morten Rasmussen, projektkoordinator for spildevandsområdet hos Tårnby Forsyning i en pressemeddelelse fra DTVK.

Det tætte samarbejde med Tårnby Forsyning sparer kommunen for en masse ressourcer og penge, og derved i sidste ende borgerne i kommunen.

Når afvanding fra vejbrøndene og stikledningerne er tætte og fungerer optimalt, så kommer der nemlig ikke sand og jord videre ud i forsyningens hovedledninger, og derved sparer forsyningen penge på at rense jord og sand op fra ledninger og rensningsanlæg.

Ifølge Morten Andersen, så ligger der store fordele for landets kommuner og forsyningsselskaber i at samarbejde om data og stikledninger.

TV bærer hele fundamentet
Samtidig er det nøjagtig som hos forsyningsselskaberne helt afgørende for renoveringsplanerne hos kommunerne, at det er pålidelige data, og derfor er det essentielt, at samarbejdet foregår med professionelle TV-firmaer fra DTVK.

Hos Tårnby Kommune og Tårnby Forsyning er det Kajs TV-inspektion, der udfører TV-inspektionen.

- TV-inspektionen er hele fundamentet for det videre forløb i forbindelse med renoveringen stikledningerne. Derfor er det vigtigt, at også kommunerne modtager retvisende og præcise inspektioner efter ensartede standarder. Standarder som både rådgivere og de udførende entreprenører kan stole på og arbejde videre med, forklarer Morten Helleskov fra Kajs TV-inspektion i pressemeddelelsen.

Ind i indeks
De indlæste og registrerede TV-inspektionsdata kan bruges til at inddele ledningerne i et funktionsindeks, så kommunerne får faktuel klarhed over hvilke og hvornår ledningerne skal renoveres.
Sigh

Læs også: Kommuner sætter fokus på efterslæb i vejafvanding

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119