Godt indeklima starter hos eksperterne
De danske folkeskoleelever og -lærere gisper bogstaveligt talt efter vejret i klasselokaler, hvor CO2-niveauet hver eneste dag ligger markant over de anbefalede grænseværdier. Det er sådan set ikke ny viden.
Utallige undersøgelser fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har de senere år vist, at det står skidt til med indeklimaet i landets folkeskoler.
Det går ud over lærernes arbejdsmiljø og elevernes indlæring. Ja, faktisk så viser undersøgelser, at elever på skoler med et godt indeklima vil være et helt års læring foran elever på skoler, hvor indeklimaet er dårligt, når de afslutter folkeskolen efter 9. klasse.
Men når vi nu ved, at problemerne er store, hvorfor gør vi så ikke noget ved dem?
Én mulig forklaring kan være, at kommunerne er underlagt nogle stramme, økonomiske rammer, der gør det svært at afse de nødvendige midler til at løfte indeklimaet. Og det er da også rigtigt, at især anlægslofterne kan være en udfordring for de kommunale budgetter.
Men det er kun en del af forklaringen.
For nylig afholdt Tekniq sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet og Veltek en åben indeklimahøring på Christiansborg, hvor både politikere og fagfolk fik mulighed for at komme til orde og blive informeret om muligheder og udfordringer på indeklimaområdet.
Én af de vigtigste konklusioner var, at alt for få kommuner går struktureret til værks, når de afsøger mulighederne og økonomien i at forbedre indeklimaet på folkeskolerne.
Og når det sker, går man typisk efter billigste her-og-nu-løsning, hvor installatører og andre fagfolk først kobles på, når udstyret skal installeres.
Bornholm viser vejen
Men sådan behøver det ikke at være.
Under høringen på Christiansborg blev deltagerne blandt andet præsenteret for erfaringerne fra Bornholm, hvor man er godt i gang med at installere mekanisk ventilation på alle øens folkeskoler. Det sker med udgangspunkt i et enkelt regnestykke, som viser, at det kun koster omkring 3,5 kr. om dagen per elev at sikre et godt indeklima. Altså et forsvindende lille beløb med tanke på de enorme samfundsøkonomiske gevinster, det giver at sikre næste generation et godt læringsmiljø.
Samtidig har man på Bornholm inddraget de relevante fagfolk og installatører tidligt i processen, så man får ventilationsløsninger, der både er skræddersyet til den enkelte skole og samtidig er fremtidssikret.
Man er ikke gået efter den løsning, som her og nu er billigst i anlægsfasen, men efter den løsning som samlet set giver det bedste økonomiske resultat, når man indregner udgifter såvel til anskaffelse som til drift i anlæggenes levetid.
Det er en tankegang, der er behov for at udbrede til flere af landets kommuner.
Løs udfordringerne
I øjeblikket kører et initiativ fra Realdania, der støtter den udvikling. Projektet støtter kommunernes udvikling af langsigtede indeklimastrategier, ligesom et andet projekt støtter udviklingen af innovative indeklimaløsninger.
Det er naturligvis positivt, at Realdania bakker op om disse initiativer, men også politikerne både på Christiansborg og ude i kommunerne bør gå stærkere ind i at løse udfordringerne omkring et bedre indeklima i folkeskolerne.
Derfor vil Tekniq opfordre til, at man lytter til erfaringerne fra både Bornholm og indeklimahøringen og støtter incitamenter, der får kommunerne til at tage indeklimaansvaret alvorligt - i tæt samarbejde med de relevante fagfolk.
Om det sker i form af mindre stramme økonomiske tøjler eller deciderede lovkrav til kommunerne om at opstille konkrete indeklimastrategier, det må være op til brugerne af de velventilerede kontorer på Christiansborgs gange at beslutte.
Faktum er i hvert fald, at der er brug for handling nu, vi kan ikke være andet bekendt.
Artiklen er en del af temaet Debat.
