23948sdkhjf

Koncerndirektør forlader MT Højgaard

På små 10 måneder har tre koncerndirektører forladt ledelsen

Koncerndirektør Helle Bro Krogen forlader ledelsen i bygge- og anlægskoncernen MT Højgaard A/S pr. 15 marts.

Hun har selv ønsket at fratræde stillingen "som led i revitaliseringsprocessen i MT Højgaard". Det oplyser koncernens ejerselskaber i en børsmeddelelse.

I børsmeddelelsen er adm. koncerndirektør Anders Heine Jensen citeret for følgende:

- Jeg vil gerne takke Helle Bro Krogen for en stor indsats inden for områderne HR, arbejdsmiljø og kvalitet i MT Højgaard og koncernen. Helle har gennem de seneste 11 år spillet en stor rolle i udviklingen af ledere og medarbejdere samt koncernens HR-processer.

Kun én koncerndirektør tilbage
Det har ikke været muligt at få oplyst, om MT Højgaard vil erstatte Helle Bro Krogen med en ny koncerndirektør.

Helle Bro Krogen

Helle Bro Krogen er født i 1960 og jurist fra Københavns Universitet i 1983 med en Master of EU Law and International Tax Law fra Brügge, Belgien

Hun blev ansat som HR-direktør i MTH Group i 2008 og fik titel af koncerndirektør i 2015

Tidligere har hun været HR-direktør i flere andre virksomheder blandt andet MACH, Atea og TDC Internet

Er det ikke tilfældet, vil næsten hele ledelseslaget af koncerndirektører være væk.

I maj sidste år blev Arne Becker og Jesper Nordby afskediget for at trimme organisationen. Når Helle Bro Krogen forlader koncernen i midten af marts, vil Jørgen Nicolaisen dermed være den eneste tilbage med titel af koncerndirektør.

Han er en del af ledelsen sammen med direktionen, der foruden topchef Anders Heine Jensen består af økonomidirektør (CFO) Egil Mølsted Madsen.

Nærmer sig fusion
Meddelelsen kommer få dage efter, at MT Højgaard præsenterede et underskud på over en halv mia. kr. i 2018-regnskabet.

Anders Heine Jensen har efterfølgende udtalt, at 2019 vil være et overgangsår for MT Højgaard med fokus på blandt andet tilpasning af de faste omkostninger.

Forventninger til året er svag vækst, der skal bringe omsætningen fra 6,8 mia. kr. til 7 mia. kr., mens driftsresultatet ventes at blive på 75 mio. kr.

I begyndelsen af april er der generalforsamling, hvor en fusion af koncernens to holdingselskaber, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, er til afstemning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156