Nyt om navne
Sweco
Ken Jørgensen er ansat som CTS ingeniør i afdelingen for Elinstallationer, Tele & Sikring i København. Ken kommer fra en stilling som CTS ingeniør hos Spangenberg & Madsen, hvor han har været de seneste seks år. Ken er uddannet elinstallatør og har en bred el-teknisk viden.
Abdul Ahmed er ansat som VVS-ingeniør i Odense. Abdul har været tilknyttet afdelingen siden sin praktikperiode hos Sweco i foråret 2018. Han har netop færdiggjort sit afgangsprojekt med en flot karakter.
Claus Rudbeck er ansat som seniorspecialist i afdelingen for VVS, Energi og Bæredygtighed i København. Claus er civilingeniør og har en Ph.d. med fokus på isoleringsmaterialer, varmetab, fugt og holdbarhed. Claus kommer fra en lignende stilling hos NCC, og har tidligere været hos Niras.
Nicolas Amstrup er ansat i afdelingen for Facilities Management i København. Nicolas er uddannet bygningskonstruktør og tømrer og har tidligere været praktikant og studentermedhjælper i Sweco. Nicolas skal arbejde med bygningssyn, drifts- og energioptimering, bygherrerådgivning og tilsyn.
Andreas Peter Jonassen er ansat som driftsrådgiver i afdelingen for Facilities Management i København. Andreas er nyuddannet Maskinmester og har været i praktik og skrevet speciale hos Sweco.