LICITATIONEN MENER: Ansæt østeuropæere uden skam
Af Stefan Buur Hansen
Er det skamfuldt at have østeuropæere ansat i sin virksomhed? Det kan sommetider virke sådan, når man følger debatten på sociale medier og i avisernes spalter samt ikke mindst ude i "den virkelige verden". Men sådan bør det ikke være.
Siden den såkaldte østudvidelse, hvor 10 lande i 2004 kom med i EU-fællesskabet, er antallet af fuldtidsbeskæftigede østeuropæere steget fra 5.000 til 66.000 herhjemme. De bidrager samlet med knap 42 mia. kr. til Danmarks BNP, ifølge Finansministeriets beregninger.
Alligevel har "østeuropæisk arbejdskraft" stadig en trist og negativ klang over sig flere steder. På visse arbejdspladser og sociale medier associeres østeuropæere med dårligt håndværk. Ikke desto mindre var antallet af østeuropæere i fuldtidsbeskæftigelse seks gange lavere end i dag, da byggeriet blev ramt af et rekordhøjt antal klager over byggesjusk for 10 år siden.
Samtidig sidestiller visse fagforeninger en høj andel af udlændinge med social dumping. Og selv om den slags utvivlsomt forekommer, så forsvinder problemet ikke af at grave grøfter.
Det handler tværtimod om at erkende, at den østeuropæiske arbejdskraft udgør et værdifuld bidrag til både de danske virksomheder og statskassen. Og når udtalen af det polske ord for velkommen - powitanie - sidder i skabet, er det videre til det næste sprog.
Alene i løbet af de sidste fem år er antallet af arbejdstagere fra Italien, Spanien, Grækenland, Portugal og Frankrig i Danmark nemlig steget fra 13.000 til 25.000 personer.
