Gode takter i Strategi for digitalt byggeri
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen præsenterede den 30. januar regeringens Strategi for digitalt byggeri. Mange af de emner FRI mener er væsentlige, er kommet med i strategien, og yderligere ser der ud til at være en politisk ambition om at sætte handling bag strategiens ord. Det er positivt.
Strategien indeholder fem overordnede indsatsområder og i alt 18 selvstændige initiativer:
- Bedre udnyttelse af digitale værktøjer
- Åbne formater og fælles standarder
- Bedre udnyttelse af data
- Digitale kompetencer til hele værdikæden
- Mere bæredygtigt byggeri gennem digitalisering
Som jeg læser strategien, vil mange af initiativerne have betydning for rammevilkårene for byggeerhvervet, ikke mindst for de danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder.
Strategien indeholder både initiativer hvor resultaterne skal opnås på kort sigt og initiativer, hvor resultaterne opnås på længere sigt. Kortsigtet er der ønske om at bygherrerne gennem "best practice" bliver i stand til at stille relevante digitale krav, et andet initiativ skal afklare de juridiske hindringer, som byggeprocessen som følge af digitaliseringen løber ind i. At få bygherrerne klædt på til at træffe kvalificerede valg, og stille de relevante krav, står højt på FRI’s dagsorden. At afklare juridiske udfordringer er også afgørende vigtigt. På den lange bane er initiativer som en fælles køreplan for BIM-standardisering og fokus på åbne standarder. Disse initiativer vil sikre, at vi også fremadrettet kan arbejde i de værktøjer, der passer bedst til det vi gør, og at vi ikke (eller i mindre grad) bliver låst til software fra en enkelt leverandør.
Strategi for bæredygtighed
Der er initiativer rettet mod især de udfordringer mindre virksomheder møder, hvor der blandt andet kigges på kompetencer og muligheder for at søge midler til afdækning af behov og midler til implementering af digitale værktøjer.
Også bæredygtighed og digitalisering har strategien fat i. Et af initiativerne handler nemlig om at videreudvikle LCCbyg og LCAbyg så dokumentationskravene bliver lettere at opfylde og at de to systemer spiller bedre sammen med BIM-modellerne.
Et yderligere punkt, som FRI finder er væsentligt, og som bliver adresseret i strategien, er den manglende digitalisering når det gælder bygningsdrift. Det er ofte tilfældigt eller uigennemtænkt hvilke data, rådgiver ,skal levere og hvordan driftsherren bruger data. Hvis vi kan komme frem til en grundmodel for hvilke data der skal leveres, så er det lettere at tilpasse vores ydelser. Samtidig er der tænkt på, hvordan data fra driften kan bruges til at optimere vores bygninger. Det kan så igen give feedback, vi som branche kan bruge, i form af ny viden til den måde, vi designer bygninger på.
Samlet set leverer strategien på de initiativer, der skal til, både for at opnå kortsigtede succeser og på den helt lange bane. Der er initiativer rettet mod de mindre virksomheder og dem der ikke er så langt digitalt. Der kigges ned i danske udfordringer, og det sættes ind i en løsningsramme som er international. Der kigges på praktiske værktøjer og der kigges ind i fremtiden med forskning og innovation.
Hvis jeg skal finde et par torne, så ligger det i introduktionen til strategien. Igen bliver byggeriet italesat som ikke internationalt, ikke digitaliseret, hjemmemarkedsfokuseret og med dårlig produktivitet... Måske gælder det for nogle dele af byggeriet, men det er langt fra det billede, jeg har af den rådgivende ingeniørbranche.
Tværtimod ved jeg, at der fra udlandet kigges mod de danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder, for at blive inspireret i forhold til bl.a. digitalisering. Strategien er offentliggjort, og i FRI vil vi arbejde for, at initiativerne også i praksis bliver til gavn for branchen.
Artiklen er en del af temaet Debat.
