23948sdkhjf

Kant bag nyt skole- og kulturcenter

Lundtofte Skole og Kulturcenter i Lyngby-Taarbæk Kommune skal bygge bro mellem skole og by. En omfattende helhedsrenovering vil løfte den gamle skole. Samtidig vil et nyopført kulturcenter blive et aktiv for både skole, lokale borgere og foreningslivet. 

Kommunalbestyrelsen har netop godkendt byggeplanerne for projektet, der tæller 631 kvm nybygning, 4.118 kvm ombygning samt udearealer. Byggesummen er anslået 69 millioner kroner. 

Dermed er vejen banet for et omfattende løft af skolen og dens faciliteter. Der bliver for eksempel mere luft, lys og plads i klasselokalerne. Og der etableres nye siddenicher, som giver eleverne bedre muligheder for at fordybe sig og arbejde i mindre grupper. 

Bag projektet står Kant Arkitekter, landskabsarkitekter fra Kragh & Berglund samt Hundsbæk & Henriksen Rådgivende Ingeniører. 

Kulturcenter for skole og lokalsamfund
Den mest iøjnefaldende forandring bliver dog opførelsen af et helt nyt Kulturcenter. Det tager form af en åben trapezformet bygning, som kiler sig ind mellem de eksisterende bygninger. Det skal fungere som det centrale samlingspunkt for skolens elever og lærere i dagtimerne, hvor der bliver plads til teater, musik, morgensang og sociale arrangementer. På andre tidspunkter kan lokale borgere benytte faciliteterne til kultur- og fritidsaktiviteter m.m. På den måde er det ikke alene skolen, men hele området, der får en ny bygning. Det samme gør sig gældende for et nyt bibliotek, som indrettes i stueetagen i umiddelbar forbindelse med kulturcentret.   

Den fleksible indretning af det nye kulturcenter betyder, at det både kan rumme større arrangementer med mange deltagere og flere mindre eller samtidige arrangementer.

Lundtofte Skole har i dag godt 500 elever og 50 lærere, og vil, når det nye Skole og Kulturcenter står færdigt, være forberedt til en fuldt tresporet skole.

Byggeriet forventes at blive igangsat i indeværende år.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104